Fængselsledelsen lægger tilsyneladende kun energien i negativt vanedannede holdninger. Derfor lukker ledelsen øjnene for de muligheder, der kan skabe trivsel, og som en naturlig følgevirkning heraf vil give færre diciplinærforseelser

Åbent brev fra talsmandsgruppen i Horsens Statsfængsel
Til Folketingets Retsudvalg
Talsmandsgruppen i Horsens statsfængsel opfordrer ledelsen til at vågne op og gøre noget konstruktivt for trivslen i dette fængsel.
Der er kommet en lang række klager fra indsatte i huset vedrørende en, efter de indsattes opfattelse, ændret holdning fra personale og mellemlederes side. En række nye tiltag i lovgivningen har gjort det muligt, at flytte indsatte mellem afdelinger samt overflytte indsatte fra en institution til en anden uden at skulle give nærmere oplysninger om grundlaget.
De indsatte fornemmer klart, at personale og mellemledere nu bare venter på den mindste chance, for at finde et grundlag for at flytte indsatte de mener er en torn i øjet på dem. De indsatte mener ikke, at de kan være tjent med konstant at have udemokratiske love hængende over hovedet, således at de ikke ved om de er købt eller solgt.
Fængslerne har nu hals- og hovedret over de indsatte, og kan til enhver tid fjerne elementer, de af den ene eller den anden grund gerne vil af med. Nærmere beviser på forklaringer og begrundelser behøves ikke.
Ligeledes finder de indsatte, at der er sket en yderligere holdningsskærpelse blandt personale og mellemledere, for at idømme diciplinærstraffe i form af strafcelle og bøder på niveauer der ligger for højt i forhold til det forøvede.
De indsatte forstår ikke hvorfor ledelsen kun arbejder med restriktioner og negativt ladede holdninger. De indsatte klager over ledelsens manglende initiativtagen i forhold til forbedringer, der angår trivslen i fængslet. Det er ledelsen, der har magten og muligheden til at ændre i positiv retning vedrørende trivslen. Det gør man ikke ved kun at komme med nye skærpelser og indskrænkninger.
Talsmændene gør ligeledes opmærksom på, de meget dårlige betingelser der, i forhold til andre fængsler, er tilstede for at drive en aktivt fungerende tillidsmandsordning i Horsens Statsfængsel. Talsmændene efterlyser reaktioner fra ledelsens side på de problemstillinger talsmændene gør opmærksomme på i forhold til manglende trivsel i dette fængsel.
Fængselsledelsen lægger tilsyneladende kun energien i negativt vanedannede holdninger. Derfor lukker ledelsen øjnene for de muligheder, der kan skabe trivsel, og som en naturlig følgevirkning heraf vil give færre diciplinærforseelser.
De ovenstående problemer gør, ifølge talsmændenes opfattelse, at Horsens statsfængsel ikke følger med udviklingen, sådan som den tager sig ud i 2002.
Talsmandsgruppen opfordrer ledelsen til at foretage en holdningsændring og begynde konstruktivt at tage fat på de problemer, der gør at dette fængsel igen og igen bliver betragtet som det mest restriktive og konservativt indstillede fængsel i dette land.