Politisk har vi altid svar parat, men så snart det handler om moral og ansvar, så mumles der afværgende om ´religiøst arvegods´ og den slags
af Raymond Swing
Nå da, sikken kommunister og andre venstreorienterede her på det sidste er blevet trådt over ligtornene - hele Arbejderen den 24. september er fuld af indlæg, som ømmer sig og holder forsvarstaler for de stakkels tæer.
Kåre Bluitgen (KB) har bebrejdet os venstreorienterede vor tolerance og ligegyldighed over for den muslimske fundamentalisme, som blomstrer op på Nørrebro og i hele verden, og Ron Ridenour (RR) rejser spørgsmålet om ansvar og medansvar for den 11. september, altså også om moral i almindelighed og revolutionær moral i særdeleshed. Han citerer endda et par filosoffer - han må virkelig have 'skyklapper' på! (Hvad mon der var blevet af kommunismen uden et par gode filosoffer som Marx og Engels? )
Den første får sin (velfortjente?) røffel af Kjeld Stenum (KS), RR af Ole P. Jensen (OPJ). Og Jørgen Petersen er i kronikken samme dag ude efter de unge mennesker i Globale Rødder, som 'bryster sig' af deres venstreradikalisme. Ingen kan i og for sig være uenige i indholdet af alle disse afværgemanøvrer. Tværtimod. Men tillad mig en lille kommentar, for: Hvorfor afværge?
Jeg synes OPJ rammer ganske centralt med følgende: 'Tværtimod er det i arbejderklassens interesse at være fælles forbundet med og organiseret via produktionen, uanset dens kapitalistiske og reaktionære karakter, med formål af uhæmmet profit. For derved, og kun her, kan arbejderklassen gennemtrumfe sin grundlæggende strategiske opgave at blive imperialismens banemænd/kvinder og at rejse socialismens banner!'
Hold nu dette sammen med RR's citat af Sartre: '... mennesket er ansvarligt for det, det er... (og) at mennesket ikke kun er ansvarligt for sin egen individualitet, men det er ansvarligt for alle mennesker...' At være 'fælles forbundet med og organiseret via produktionen' er netop et meget væsentligt aspekt af det at være 'ansvarlig for alle mennesker', for den kapitalistiske produktion angår hele samfundet, både arbejdere, handels- og kontorfolk, kapitalister og så videre, endda børnehavebørn og pensionister.
'Ansvar' som moralsk begreb har økonomisk set tre aspekter:
1. Individuelt: Jeg er et ansvarligt, moralsk forpligtet og kærligt menneske. Altså er jeg uskyldig. Min økonomiske interesse angår varernes brugsværdier.
2. Kollektivt: Jeg er gensidigt ansvarlig over for mine nærmeste, kone og børn og så videre. Min interesse er derfor også at skabe værdi, så jeg kan få en løn til at leve af.
3. Samfundsmæssigt: Som medlem af arbejderklassen er jeg ansvarlig, moralsk forpligtet (godt nok ikke nødvendigvis kærlig!) over for den reaktionære kapitalisme, arbejdsgiverne, deres våbenproduktion og globale handelsdispositioner i ulandene og så videre.
Så er spørgsmålet: Betyder punkt tre at jeg så er (med)skyldig i udbytning, kapitalisme, imperialisme og så videre, altså selv står til ansvar? Det er RR's spørgsmål i 'De skyldige uskyldige' (17/9). Han mener ja. OPJ mener nej: Regnskabsfolkene i WTC den 11. september var blot ansvarlige levebrødsarbejdere, som udførte deres kommercielle opgaver, som de var ansat til at løse.
Her er vi ved et paradoks, endda selve paradoksET. Sartre satte det i fokus: Mennesket er ansvarligt for alle mennesker.
Dilemmaet er realt. Jeg husker selv under en kommunal valgkamp i min tid i Svendborg, at DKP-afdelingen der forlangte stop af en militær produktion af skibsskrog af plastik, som senere skulle bestykkes med skydevåben og så videre. Det fik vi sandt at sige ingen anerkendelse af, hverken fra Socialdemokratiet, fagforeningen, end sige af de enkelte arbejdere! Ville vi da tage brødet ud af munden på dem, ville vi bare gøre dem arbejdsløse? Nej, det var ikke blide ord vi fik med på vejen dengang. Selv vore egne DKP'ere var ret så bekymrede over vor ubændige fredsiver.
På den baggrund er det naturligvis rigtigt - desværre, - som KS siger: '... de eneste kræfter af betydning, som udfordrer USA's totale dominans på verdensplan i disse år, det er forskellige varianter af fundamental islam.' Og så er der naturligvis alle de mindre 'historiske desperados der ikke ville afvente eller kunne finde de kæmpende arbejdere!' (OPJ)
OPJ fortsætter: 'Overalt på jordkloden kæmper arbejdere og undertrykte hver dag - en uudtømmelig kamp og kraft for dagligt brød og forandring.' Men bemærk dog, at en ikke uvæsentlig del af vor danske levestandard skyldes import af billige varer fra ulandene produceret til slaveløn, ved børnearbejde og så videre. Hvordan er det så med vores (med)ansvar, og kan disse kæmpende arbejdere og undertrykte på hele jordkloden nu også stole helt på, at vores solidaritet er helt klippefast den dag, hvor også de tilkæmper sig en 'løn til at leve af' (og vi altså skal betale mere for varerne uden automatisk lønkompensation)?
Dette er ikke blot politiske spørgsmål, det er også moralske spørgsmål. Politisk har vi altid svar parat, men så snart sådan en som RR spørger om moral og ansvar, så mumles der afværgende om 'religiøst arvegods' og slige tvivlsomme sager. Eller værre endnu: Det moralske spørgsmål bliver straks drejet om til et politisk, igen en velprøvet afværgemanøvre blandt politikere.
Resultat: Moralsk forfald - som så netop fører til alskens 'fundamentalismer' i både nord og syd, religiøse og nationale og så videre, som rigtig nok alle er stangreaktionære. Men jeg har selv oplevet, hvordan man er veget uden om at tage diskussionen op med de 'fremmede' for at finde fælles forslag for eksempel i demonstrationer, fordi kulturkløften er for dyb - og vores 'skyldkompleks' forkludrer alle forsøg på at komme på ærlig og jordnær talefod med dem (jf. KB), måske endda også skulle sige dem imod.
Og det 'skyldkompleks' (OPJ) hænger netop sammen med uklarheden med hensyn til ansvarlighed både over for forbundetheden med på den ene side 'produktionen, uanset dens kapitalistiske og reaktionære karakter...' og på den anden ansvarlighed over for det 'at blive imperialismens banemænd/kvinder og at rejse socialismens banner!' DilemmaET for enhver revolutionær!
Politik handler om forholdet mellem mennesker - i sidste ende derfor også om ansvar og moral. Det er politikkens filosofiske aspekt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278