Jeg bliver til gengæld nødt til at understrege, at jeg på intet tidspunkt har angrebet lærergruppen, men tværtimod forsøgt at påpege nogle af de problemer, der efter min opfattelse er årsagen til det store frafald på jern- og metalområdet.

af Lasse Bøttcher, Metal Århus
I Dagbladet Arbejderen fredag den 20. september 2002 harcelerer Jens E. Buur over nogle citerede udtalelser om uddannelsesforholdene på Teknisk Skole (fra et interview i Jyllands-Posten, red.).
Indledningsvis skal jeg medgive, at det jeg er blevet citeret for og ikke mindst formen kan opfattes nedgørende - ikke for lærergruppen, men for de elever der er under uddannelse på jern- og metalområdet. Det skal jeg være den første til at beklage.
Jeg bliver til gengæld nødt til at understrege, at jeg på intet tidspunkt har angrebet lærergruppen, men tværtimod forsøgt at påpege nogle af de problemer, der efter min opfattelse er årsagen til det store frafald på jern- og metalområdet.

Først og fremmest har jeg i interviewet påpeget, at lærlingelønningerne på jern- og metalområdet udgør lidt mindre end hvad en flaskedreng i Netto eller i Brugsen tjener. Det er naturligvis ikke interessant for den borgerlige dagspresse.
På metalområdet er der et uhyggeligt stort antal skole-/praktikelever på landsplan (knap 2000) samtidig med, at cirka 3000 er praktiksøgende. Der mangler med andre ord alvorligt praktikpladser, hvor ikke mindst arbejdsgiverne er alt for passive og kunne medvirke til en anderledes markant indsats. Det er i sagens natur heller ikke interessant i en avis som JP Århus.
Studiemiljøet på de tekniske skoler er sammenlignet med andre uddannelsesinstitutioner, herunder gymnasier og handelsskoler, som er en verden for sig. Jeg står fast ved min påstand om, at der stort set ikke er sket noget i de sidste 25 år på dette område. Jeg har i den sammenhæng gjort opmærksom på de voldsomme økonomiske problemer de tekniske skoler må slås med i den sammenhæng.
Erhvervsvejledningen i folkeskolen favoriserer klart visiteringen til gymnasiet på bekostning af de erhvervsfaglige uddannelser. Det er ikke bare en påstand - det kan klart dokumenteres. At vende den udvikling kræver en målrettet indsats som ligeledes blev påpeget i de omhandlende interview.

Og så til det, som er faldet nogen for brystet. Det er en kendsgerning, at med den tilgang jern- og metaluddannelserne får i dag, tilgår der en stor gruppe ikke tilpassede unge med store sociale problemer. Jeg har i al beskedenhed forsøgt at gøre mig til talsmand for at de tekniske skoler på dette område tildeles flere ressourcer for at tackle disse problemer, der som det er i dag er medvirkende til, at flere stærke elever forlader og fravælger metaluddannelserne.
At såvel Jyllands-Posten som Østjyllands Radio bevidst har valgt at fokuserer på dette sidste område, skal jeg være den første til at beklage. Men at jeg skulle være en aktiv brik i det spil, må jeg på det bestemteste afvise - den del af pressen har som bekendt en anden dagsorden.
Når du så føler dig foranlediget til at beklikke mig og flere af mine kollegaer i Metal Århus med pamperi i Socialdemokratiet, må jeg melde hus forbi. Jeg kan love dig, at jeg kan se mig selv i spejlet hver dag for mit arbejde i Metal Århus, såvel som for det arbejde ikke bare jeg, men flere af kollegaerne i Metal, udfører i bestræbelserne på at sikre metallærlinge de mest optimale muligheder, såvel i deres uddannelse som i samarbejdet med Teknisk Skole i øvrigt.