Det var hverken Danmark eller EU, der gik forrest, da det gjaldt forsvaret af et minimum af global anstændighed på fiasko-mødet i Johannesburg, men lande udenfor EU

af Niels Eriksen, 34 år, Cand Mag i samfundsfag og historie, ansat af Folkebevægelsen mod EU som politisk sagsbehandler siden 1997.

Tak for at jeg får lov til at deltage i Arbejderens alternativdebat.
Det er en spændende tid vi lever i. Berlingske Tidende bragte mandag den 9. september en historie der hed, 'Knald eller fald om medlemskab af EU', som handlede om, at nej-partierne i Folketinget mente, at folkeafstemningen om EU-forfatningen formodentlig vil blive en afstemning om Danmarks medlemskab af EU, og at de danske vælgere ville vælge udmeldelsen frem for EU-forfatningen.
Jeg er meget enig i den holdning som både Enhedslisten og Dansk Folkeparti giver udtryk for, at når danskerne skal vælge mellem henholdsvis EU-forfatning, med hvad deraf følger af forbundsstat med mere, og frigørelse, så vil et flertal vælge frigørelsen.

Østeuropa kan være med til at skabe alternativet til EU
Som jeg ser det, er tiden vores bedste ven, når vi skal løse vores opgave med at få frigjort Danmark fra EU. Lad mig nævne et par begrundelser for min opfattelse.
Jo mere tydeligt det bliver, at eurolandene ikke kan overholde stabilitetspagten, jo tættere kommer vi på etableringen af en egentlig EU-forbundsregering, der kontrollerer dele af finans- og skattepolitikken, som vil have til opgave at sikre stabilitetspagtens overholdelse.
De østeuropæiske lande har i forbindelse med optagelsesforhandlingerne fået en temmelig dårlig behandling af EU - den skuffelse kan meget vel betyde, at nogle af landenes borgere vil fravælge EU-medlemskabet.
Lykke Friis og Anna Jarosz-Friis har i bogen/hæftet 'I Østrigs eller Norges fodspor?' behandlet spørgsmålet om, hvad man/EU skal gøre, hvis et eller flere ansøgerlande stemmer nej til EU-medlemskabet.
De to mener, at der må indledes forhandlinger med det/disse lande om aftaler, der vil sikre rimelige relationer mellem EU og det/disse land(e).
Der hvor Friis og Jarosz-Friis' scenarium for alvor bliver interessant, er, hvis den 'alternativløsning' kan udnyttes bredere, sådan at den bliver brugt som afsæt for skabelsen af et alternativ til EU også for nuværende EU-lande, der ikke ønsker at være en del af processen hen mod en EU-forbundsstat.
Det alternativ jeg sigter hen mod, er det allerede eksisterende EFTA-samarbejde, men måske i en revitaliseret/moderniseret udgave. Fordelen ved EFTA-samarbejdet er blandt andet, at samarbejdet er mellemstatsligt, og ikke overstatsligt.
Ligeledes er der er heller ikke nogen automatiseret proces hen mod stadig mere union indbygget i aftalen. Endelig betyder en EFTA-deltagelse en mulighed for at indgå bindende aftaler om ikke mindst handel med de øvrige deltagerlande, og med EU.
Der hvor en modernisering af EFTA kunne være på sin plads kunne eksempelvis være på miljøområdet, som passende vil kunne blive en del af selve EFTA-samarbejdet.

Danmark skal gøre sig gældende internationalt som Norge
Til slut vil jeg på det kraftigste slå fast, at Folkebevægelsen mod EU i sin alternativvision(er) for Danmark bekender sig til vores lands internationale forpligtigelser og rolle.
Det betyder, at vi ikke ønsker at skabe et Danmark der vender Verden ryggen. Tværtimod ønsker vi, at se et internationalt engageret Danmark på linie med Norge i dag.
Norge, som senest, sammen med Svejts og Canada, var dem, der tog initiativet i Johannesburg til at samle et flertal mod forslaget om, at WTO's regler skulle overordnes internationale aftaler der drejer sig om bekæmpelse af fattigdoms- og miljøproblemer.
Det var hverken Danmark eller EU, der gik forrest, da det gjaldt forsvaret af et minimum af global anstændighed på fiasko-mødet i Johannesburg.

Læs Folkebevægelsen mod EU's alternativoplæg på www.folkebevaegelsen.dk