24 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fælleslisten med i budget

Fælleslisten med i budget

Fredag, 04. oktober, 2002, 00:00:00

Det gør ondt, og vi havde foreslået at forretninger og virksomheder kom til at bidrage mere gennem højere ejendomsskat, men det stod vi alene med

af Tue Tortzen, Fælleslisten og 2. viceborgmester i Hillerød
Fælleslisten er med i Hillerøds budget 2003.
Det var nødvendigt at spare fordi regeringen har beholdt 27 millioner vi har til gode i år, og fordi regeringens politik i det hele taget lægger byrder og ansvar over på kommunerne.
Vi gik med for at besparelserne ikke skulle ramme de svageste, gamle og børn og vi mener at vi fik stor indflydelse på budgettet:
- Der blev ikke færre voksne per barn.
- Der bliver ikke to ugers sommerlukning i institutionerne.
- Mindste rådighedsbeløb for pensionister blev fastholdt.
- Der skæres ikke i beløbet til rengøring og hjælp hos pensionister.
Til gengæld måtte vi gå med til en række andre besparelser, og til at sætte forældrebetalingen i institutioner op med ti procent.
Det gør ondt, og vi havde foreslået at forretninger og virksomheder kom til at bidrage mere gennem højere ejendomsskat, men det stod vi alene med.
Så længe der ikke er flertal for en omlægning fra lønskat til ejendomsskat kan vi ikke forbedre kommunens kassebeholdning uden at spare hvor det gør ondt.
Vores forslag om betaling for brug af Torvet og gågaderne kom ind med halvanden million.
Idrætten gik nogenlunde fri, men vi er skuffede over, at vi var alene om at foreslå Brødeskovhallen som en del af næste års budget, det stemmer ikke med hvad de andre partier ellers har udtalt. Der bliver ikke bygget en meter cykelsti, og kommunens bygninger og veje bliver ikke passet forsvarligt.
Hvis regeringen fortsætter sit felttog mod kommunerne vil de næste år blive endnu vanskeligere. Vi opfordrer alle til at blive politisk aktive og være med til at sætte en stopper for den omvendte Robin Hood-politik. Danmark er et rigt land og her skal være gode forhold for alle.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. okt. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp