Har I endnu ikke set sammenhængen mellem dansk politik og EU? Har I endnu ikke opdaget, at Venstre ikke blot er i gang med et partipolitisk ideologisk korstog mod de mindre heldige økonomisk stillede, men at de også i høj grad bedriver EU-politik, nøjagtig ligesom de konservative, de radikale, Socialdemokratiet
af Hanne Mouritsen, Værløse
Jeg bliver meget glad hver gang jeg læser om, at pædagoger, lærere, forældre, sygehuspersonale med flere strejker imod regeringens blinde og ugennemtænkte nedskæringer.
Det er godt, og giver mod på at fortsætte - men hvor er I alle sammen henne, når der bliver protesteret imod den bagvedliggende årsag til nedskæringerne? Hvor er I, når der bliver demonstreret imod EU rundt omkring i landet?
Har I endnu ikke set sammenhængen mellem dansk politik og EU? Har I endnu ikke opdaget, at Venstre ikke blot er i gang med et partipolitisk ideologisk korstog mod de mindre heldige økonomisk stillede, men at de også i høj grad bedriver EU-politik, nøjagtig ligesom de konservative, de radikale, Socialdemokratiet og så videre ville gøre det, hvis de var ved magten?
Den eneste forskel ville være, at de andre partier ville være længere tid om at opnå nøjagtig de samme resultater som Venstre, fordi de er mere bange for at miste vælgere. Derfor - kom frit frem, næste gang der bliver demonstreret imod EU, for det er der, ondet kommer fra.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278