Jeg glæder mig til den dag, jeg kan bruge madskribentens opskrifter. Indtil da drømmer jeg videre om luftstege, som manden på risten
af Holger Terp, invalidepensionist
Dagbladet arbejderens nye madskribent er kulinarisk morsom. Et menneske med en normal lav indtægt tager et stykke oksefilet på et kilo samt et halvt kilo af de dyrere svampe. Jeg måtte tilbage til forsiden for at sikre mig, at det ikke var et af naboens livsstilsmagasiner, der ved en fejltagelse var dumpet ind af brevkassen efter vores beskedne frokost, bestående af tre halve med lidt pålæg.
Da jeg fik grinet færdig efter forslaget til aftensmad på en flad tirsdag, kom jeg til at tænke på den murstenstykke kogebog Ali Bab, der udkom på dansk under besættelsen. Man skulle være godsejer eller værnemager for at kunne følge opskrifterne, a la man tager seks æg... For almindelige mennesker, ikke mindst arbejdere, var dette en drøm, da anskaffelse af æg i den mængde normalt var en umulighed.
Jeg glæder mig til den dag, jeg kan bruge madskribentens opskrifter. Indtil da drømmer jeg videre om luftstege, som manden på risten.
PS. Under dagens historie havde I glemt Mahatma Gandhis fødselsdag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278