Kunsten fik i denne uge sit politiske forlig. Kulturminister Brian Mikkelsen har gjort store indrømmelser til kulturlivet. Personligt havde han brug for et bredt forlig og fik det

Det ændrer dog ikke ved Brian Mikkelsens konservative og borgerlige kultursyn, som har fået og forhåbentligt også fremover får kunstverdenen - hvis man kan tale om en sådan - op af stolen.

Kunst som investeringsobjekt
Brian Mikkelsen kunstpolitik bygger på en fidus. Det er en forretningsmæssig fidus, hvor han har regnet ud, at hvis kunstnerne kan sælge mere, så er der ikke så meget behov for offentlig støtte til kunsten. Og - som han siger - så kan pengene bruges til dem der har behov. Samlet set kommer der flere penge i 'kunstverdenen'.
Der skal mere kvalitet i kunsten og kunstnerne skal kunne klare sig selv. Men man må jo nok sige, at en meget stor del af kunstnerne faktisk har måttet klare sig selv i en hel del år. Ja igennem generationer - lige siden 'de fri kunster og kunstnere' kom på banen som en del af den romantiske bevægelse for et par hundrede år siden.
Og så selve kunsten? Brian Mikkelsen er konservativ. For ham er kunst noget velkendt - uanset hans tale om unge kunstnere og eksperimenter. Det er værker, skulpturer i storcentre, virksomhedsdomiciler eller byens kroge og pladser, som åbenbart skal have en moderne udgave af den gamle rytterstatue.
Virksomhederne kan nu trække deres kunstinvesteringer fra i regnskaberne. Det er også hvad der kan sættes i ramme og hænges på vægge i virksomhedskontorer eller i hjem, der vil investere i kunst. Moderne kunst som for længst har fundet sin plads i det borgerlige åndsliv.
Nu er der ikke noget galt med billeder i ramme. Men når kunsten gøres til investeringsobjekter tømmes den for indhold. I tider hvor aktiekurserne falder øges interessen for kunstinvesteringer. Brian Mikkelsen er klart for den markedsstyrede kunst - folk køber hvad de vil have og det må kunstnerne lade sig lede af.

Masser af grøde
Men kunst er jo noget helt andet. Den har altid - selv inden den blev kunst, eller blev kaldt sådan som et fænomen med æstetiske kvaliteter - været en af de banebrydende og nyskabende kræfter i samfundets udvikling. Sådan er det også i dag. Der er masser af grøde i kunstverdenen. Unge kunstnere udfordrer og sprænger de efterhånden indholdsløse æstetiske former. Med nyt indhold dannes nye former.
Samtidens kunstnere arbejder med nye virkemidler for at skærpe menneskers opmærksomhed på dets omgivelser, samfundet og sig selv. På den måde er kunsten med til at stille spørgsmål ved mange af de opfattelser, der har sat sig som selvfølgelige. De kan kun kan brydes ved at blive belyst fra nye vinkler.
Et af de mest iøjnefaldende indsatsområder for de unge kunstnere er påpegningen af kontrolsamfundets mange måder at fungere på. De påpeger magtkoder i byens udformning og indretning, i cyberspace, i det politiske liv og så videre. Det er billedkunst i meget bred forstand - og netop som sådan har den fremtiden for sig også som en radikal samfundsforandrende kraft.