Jeg mener, at det er berettiget af spørge: Hvor må menneskene i grunden være?

af Jens Chr. Stausholm Christensen, Esbjerg
Vore politikere både til højre og venstre og alle erhvervsorganisationer taler om mangel på arbejdskraft, men hvorfor gør de det? Der er trods alt 400.000 ledige udover efterlønnere og førtidspensionister. Nogle er ganske vist på sygedagpenge, men næppe under 325.000 - herunder medregnet alle på kontanthjælp, samt dem der er i aktivering og har orlov.
Når regeringen ønsker ledige beskæftiget i de private vareproducerende erhverv må siges, at der er ikke mulighed for øget beskæftigelsen, for erhvervslivet kan ikke afsætte flere varer end det gør. Var det muligt kom der uden tvivl bud efter de ledige.
De sidste 15 år har der været overskud på vare- og tjenestebalancen på 46 milliarder kroner i gennemsnit per år. Dokumenterer det ikke en tilstrækkelig vareproduktion?
Jeg mener, at det derfor er berettiget at stille spørgsmålet, hvorfor der så ikke må ansættes flere indenfor børneinstitutioner og plejeområdet med videre. Men der foretages kraftige fyringer på disse og andre områder. Folk kastes ud i ledighed. De må efter mange politikeres mening heller ikke være på efterløn (som de mener skal afskaffes) og heller ikke være på overførselsindkomst. Jeg mener, at det er berettiget af spørge: Hvor må menneskene i grunden være?
Al den tale om behovet for vækst i arbejdsstyrke og beskæftigelse sammen med den tekniske udvikling og den deraf øgede produktion per beskæftiget burde da føre til, at vi påbegynder en forskning i, hvordan vi kunne klare os med langt færre løntimer og få tid til at være mennesker og være noget for hinanden, herunder vore børn.