24 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vi er de mange

Vi er de mange

Torsdag, 10. oktober, 2002, 00:00:00

Men hvis nu disse svage grupper tænkte sig om, ville de finde ud af, at de egentlig er de stærkeste i alle tilfælde talmæssigt, mon ikke det drejer sig om en million stemmeberettigede, og stemte vi sammen, var det os der bestemte...

af Carsten Rütting Schweitz, København
Hvis man ikke har en bestemt politisk overbevisning, hvad er det så egentlig man stemmer på, når man går til valg? Er det politikernes intelligens, viden, klogskab eller talegaver? Der er desværre ingen tvivl om, at det er det sidste. Det viser sig også tydeligt efter valget.
Man har lovet skattestop, større og bedre omsorg for de ældre, forbedringer på sygehusområdet, afskaffelse af ventelisterne til institutionerne, og ungdommen skal have forbedrede uddannelses muligheder, og meget andet der kan tiltrække vælgerne.
Bliver de senere konfronteret med dette, er intet lovet, det må være misforstået, og selv om alle udtalelser er på bånd eller video, bruges talens magt igen, i en lang række bortforklaringer, for enhver kan vel forstå, at man ikke både kan få skattestop, og forbedringer. Og så tager de uhæmmet fra alle de svage grupper, som der altid bliver gjort, og det er netop dem de lige har lovet guld og grønne skove.
De grupper står magtesløse og splittede, og kan ikke kæmpe imod, eller har ikke de kræfter der skal til, og så har man dem hvor det ønskes. Men hvis nu disse svage grupper tænkte sig om, ville de finde ud af, at de egentlig er de stærkeste i alle tilfælde talmæssigt, mon ikke det drejer sig om en million stemmeberettigede, og stemte vi sammen, var det os der bestemte, og vi kunne så tage hvor der var noget at tage, og lade dem betale deres del af samfundets udgifter.
Man kunne også nedlægge militæret, og nøjes med en kystvagt og redningstjeneste, allerede her var der sparet milliarder, og sådan kunne man blive ved.
Det er såmænd ikke mange love og vedtægter der skal til, kun nogle vi alle ville kunne acceptere. Som for eksempel social ligestilling fra vugge til grav, ret til ordentligt og betalbart sted at bo, ret til en uddannelse, ret til at kunne forsørge sig, fred, rent miljø, fremme kulturen, frihed og demokrati, samt arbejde med resten af verden.
Selvfølgelig må vi ikke glemme resten af befolkningen samt vores immigranter/flygtninge, de skal have det lige så godt som os.
Tænk over det, det kunne være sjovt at tage...... på dem alle sammen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. okt. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp