Det eneste nødvendige for at forlænge ondskaben i det uendelige er, at gode mennesker ingenting gør

af Ron Ridenour
Jeg vil gerne kommentere de indlæg, der er kommet i bladet som respons til min kommentar (17/9) om de 'skyldige uskyldige' i WTC og Pentagon. (Ole P. Jensen, 24/9, Freja Wedenborg, 26/9, Raymond Swing 29/9, plus Jørgen Petersen, 24/9.)
OPJ afviser mine moralske argumenter om, at mennesker som vælger at arbejde direkte for Wall Streets World Trade Center og militæret i Pentagon er medskyldige i konsekvenserne af kapitalens-imperialismens ødelæggelser af mennesker og deres ressourcer og rigdom.
OPJ`s argument er klart og klassisk mekanisk: Arbejderne skal sælge deres arbejdskraft (og åbenbart dermed deres hjerne og sjæl) til arbejdsgiverne så de kan tjene deres levebrød. Når de kæmper, så kæmper de for bedre vilkår indenfor arbejdsgivernes udnyttelse og krigssystem. Sådan er det bare!
Det kan alle arbejdere gøre (dem som har ikke en pistol for panden) også fascister og racister. De bedre stillede arbejderne fra første verden kan kæmpe for sine egne økonomiske fordele, mens de passivt støtter arbejdsgivernes ekstra udnyttelse af både de fattigste arbejdere i den første verden og i andre lande.

I vores aktuelle verden, hvor der er så mange muligheder for at få information og ideer af alle mulige slags, er det objektivt set muligt, at folket kan finde ud af hvad der foregår i dets navn. Det krævede vi også for et halvt århundrede siden af de 'gode tyskere', som fulgte med Hitler og fascisternes folkemord.
Hvordan blev du bevidst OPJ? Hvordan blev jeg marxist?
Jeg kom fra en almindelig arbejderklasse familie og min far valgte at blive en karrieresoldat for imperialismen. Jeg gravede i, hvad der skete under Cuba-revolutionen fra 1959 ved hjælp af oplysninger, som jeg fandt på biblioteker. Vil du sige OPJ, at ægte arbejdere aldrig går, og ikke kan gå på biblioteker?
Læs Politiken den 28. september 2002 og du vil se (og alle arbejdere som gider kan se), at krigen mod Irak går ud på at den rige verden gerne vil tage Iraks olie fra dem. Måske er det o.k. for dig, at mange arbejdere her og i USA vil synes at krigen er o.k., så længe olieprisen falder.
Din holdning til arbejdere er ren paternalisme.

Jo. Det lyder godt, hvad du skrev: Lad os melde os ud af det kapitalistiske system og lave Woodstock/Roskildefestival - det vil sige strejke - i lang tid. Det er én ting, som folk kunne gøre. Det gjorde mange i 60'erne og 70'erne. Det var for det meste unge fra arbejderklassen/lønmodtagerfamilier, lige som mig. Og det var en type af protest som havde positiv effekt.
Du siger at Bader Meinhoff bande var terrorister i Osama bin Ladens klasse. Nej. De truede og skadede kapitalister - ikke civile, uskyldige arbejdere.
Jo OPJ. Mange af os er 'desperados', 'der ikke vil afvente eller kan finde de kæmpende arbejdere'. Det er ofte 'desperados', som sætter bevægelser igang, som starte revolutioner. Hvis 12 mænd oppe i Cubas bjerge i 1956 kunne være så desperate at de startede en revolution, og dermed vækkede mange arbejdere, så er jeg bare glad over at de gjorde det.
FW mener, at vi kan forandre vores livsstil og dermed forandre samfundet - sandsynligvis mener hun fra kapitalisme til lighed. Det er for naivt! Men gør noget! Lige som Globale Rødder gør. Hvorfor er civil utydighed så forfærdelig, Jørgen Petersen? (Dagbladet Arbejderen, 24/9)
For mig lyder det som om OPJ's kritik hænger sammen med DKP/ML's formands analyse af hvad der er legitim kamp og hvad der ikke er. Hvad arbejderklassen gør - når de gør noget - er godt, og alt andet er noget idealistisk pis, - eller som OPJ sagde om min analyse om ansvar: 'at den er baseret på religiøst arvegods fra kristendommen med sit skyldkompleks.'

Denne holdning var karakteristisk for de kommunistiske partier i 60'erne og 70'erne i USA (og også i Danmark) da titusinder af os kæmpede imod imperialismens krige med civil ulydighed, eller meldte os ud af systemet, blandt andet ved at afvise at være soldater. Arbejderklassen var ikke parat til at organisere sig i protest. De fleste støttede imperialismen. Vores protest, inklusiv civil ulydighed, var medvirkende til at stoppe krigen. Sådan fortalte repræsentanter fra Vietnam, Laos og Cambodja os det.
'Kommunister' støttede heller ikke guerillakrig, da det var den førende strategi, især i Latinamerika. Faktisk modarbejdede kommunistiske partier '26 Juli bevægelsen' i Cuba og Sandinisterne i Nicaragua, og mange andre forsøg. Revolutionen lykkedes i de to nævnte lande, men uden 'kommunisterne'. Og der var ikke ret mange arbejdere med. De fleste som kæmpede var bønder, studenter og intellektuelle.
RS har ret, når han skriver at ansvar, 'som moralsk begreb har økonomisk set tre aspekter'. De første to angår dig selv, din familie og venner, og den tredje angår samfundet her og andre steder. Vi lever allesammen i en meget lille verden, og politik handler nemlig om 'forholdet mellem mennesker', og dermed om ansvar og moral.
Jo, OPJ, arbejdere i dag i de udviklede borgerlige demokratiske lande er 'frie' nok til at gennemskue, hvad krige går ud på.

Hvornår er vi ikke længere medskyldige, spørger min kæreste mig.
Det er svært at svare på. Jeg vil ikke sammenligne, som FW gør, at lige meget hvad man køber og betaler i skat, så er man også medskyldig. Det udhuler begrebet ansvar. Men man kan vælge at boykotte de værste, som Coca-Cola for eksempel. Er du Ole, og andre i DKP/ML, holdt op med at købe Coca-Cola?
Arbejderne kan vælge, delvist, hvad de vil købe, og de kan vælge ikke at arbejde i storkapitalens hovedkvarterer - WTC og Pentagon og Børsen.
Man skal tænke; man skal følge sin samvittighed. Men hvis der er nogen, som gerne vil have et 'konkret' svar, så kunne jeg forslå: Lav en dagbog og kryds af hver dag det antal moralske handlinger, du har gennemført. Når du når til nr. ____, så er du fri af skylden.(???)
Det eneste nødvendige for at forlænge ondskaben i det uendelige er, at gode mennesker ingenting gør!