Ansøgerlandene fra øst havde fået meget mere politisk spillerum, hvis det var blevet et irsk nej. I dag spørger ingen om de østeuropæiske landes mening om magtfordelingen i EU
af Karen Sunds, medlem af DKP/ML's landsledelse
Ansøgerlandene fra øst havde fået meget mere politisk spillerum, hvis det var blevet et irsk nej. I dag spørger ingen om de østeuropæiske landes mening om magtfordelingen i EU
Den 19. oktober var en sort dag i Irlands historie. Den vil blive husket som dagen, hvor manipulationerne og truslerne vandt, og hvor demokratiet blev sat ud af kraft.
Irerne blev sendt til afstemning om nøjagtig den samme Nice-traktat, som de allerede havde forkastet. Ikke et komma er flyttet. Men denne gang blev modstanderne af Nice-traktaten forhindret i at komme ud med deres materialer og argumenter. Luften var tyk af beskyldninger og hetz. Og det virkede. Skammen vil i lang tid ligge over den grønne ø. Og bitterheden vil være massiv.
Det ser ud til, at irerne har bøjet sig for beskyldningerne om, at et nej til Nice ville være småligt og selvtilstrækkeligt. Det ville være et udtryk for, at irerne ikke under de østeuropæiske folk andel i de mange EU-millioner, som de selv har fået mange af.
Men faktisk havde den irske befolkning gjort østeuropærerne en stor tjeneste ved at stemme nej. Nice-traktaten forrykker magtforholdene afgørende til fordel for de store lande. De små EU-lande er taberne.
Ansøgerlandene fra øst havde fået meget mere politisk spillerum, hvis det var blevet et irsk nej. I dag spørger ingen om de østeuropæiske landes mening om magtfordelingen i EU.
Med ratificeringen af Nice-traktatens undgår unionspolitikerne at få genåbnet hele det hundeslagsmål om magt og indflydse i EU, som lå forud for Nice-traktaten.
Mange i EU's elite har i deres stille sind ønsket, at dette slagsmål blev genåbnet, så de kunne få en større bid af kagen. For som VC-regeringens repræsentant i EU-konventet, Henning Christoffersen udtrykte det for nylig: Ingen var tilfreds med Nice. Ingen havde rigtig fået noget.
Med irlands Ja undgik man, at katten slap ud af sækken. Det ændrer dog intet ved, at magtkampene vil poppe op i arbejdet med unionsforfatningen.
Unionstilhængerne vandt et slag den 19. oktober. Vejen til Europas Forenede Stater er brolagt med udemokratiske og beskidte metoder. Men for hver brosten på vejen, vokser modstanden. Den bliver mere erfaren, mindre naiv.
Det er interessant, at der ved denne afstemning var flere, der stemte nej end ved den første afstemning. Dette til trods for, at mange Nej-sigere blev væk fra valgstederne i protest. EU-eliten skaber selv sine banemænd.
Et slag blev tabt. Men der er tid til at vinde et nyt. Nu må irerne i gang med at sikre sig en folkeafstemning om unionsforfatningen i 2004. Hér kan der igen bringes balance i regnskabet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278