EU-harmonisering er den røde tråd i Socialdemokratiets nye skatteudspil

af Karen Sunds, nationaløkonom
EU-harmonisering er den røde tråd i Socialdemokratiets nye skatteudspil
Socialdemokratiet har i efteråret barslet med et forslag til skattereform. Kodeordet i udspillet er EU-tilpasning.
Socialdemokratiet siger selv: 'I alle andre europæiske lande udgør sociale bidrag fra arbejdsgiverne en betragtelig del af de samlede skatter og afgifter.
I EU tegnede disse bidrag sig i gennemsnit for knap 18 procent af skattetrykket i 1998, mens andelen i Danmark var under én procent.
Partiets udspil lægger op til, at vi skal 'tilnærme os realiteterne om beskatningens niveau og indretning i de fleste nabolande'.
Socialdemokratiet bevæger sig altså væk fra den traditionelle danske velfærdsmodel, der er baseret på direkte skat på indkomster, fremfor individuelle opsparingsordninger via arbejdsmarkedet.
Udspillet foreslår en dybtgående og principiel omlægning af skattesystemet, hvor den statslige indkomstskat sænkes markant, og erstattes i stedet af sociale arbejdsmarkedsbidrag.

Skat på arbejde skal ned.
Ifølge Socialdemokratiet skal skatten på lavtlønnet fuldtidsarbejde nedsættes ved at indføre et såkaldt beskæftigelsesfradrag.
Der er tale om et skattefradrag på ti procent af hver tjent lønkrone. Det samlede fradrag kan dog ikke overstige 15.000 kr.
Skattelettelsen skal finansieres ved højere arbejdsmarkedsbidrag, der skal hæves fra otte til ti procent.
Socialdemokratiet er selvfølgelig bekendt med, at der er en massiv og principiel kritik af, at individuelle arbejdsmarkedsbidrag skal være grundlaget for social sikkerhed, idet dette forstærker den sociale ulighed i alderdommen.
Men partiet forsøger at tage luften ud af denne kritik. Partiet foreslår, at en femtedel af arbejdsmarkedsbidragene skal gå til en pensionsopsparing, som er ens for alle, 'der er fuldt tilknyttet arbejdsmarkedet'.
Uanset disse lapperier er der dog tale om en principiel omlægning, som vil bane vejen for at folkepensionen ikke i fremtiden skal være den grundlæggende indkomst for pensionister. Det skal derimod være de arbejdsmarkedsbetalte pensionsordninger.
Der vil nok fortsat være en statslig folkepension, men den vil ikke være mulig at leve for. De fleste lande i EU har ikke nogen statslig pension for alle. Storbritannien er et af de få lande, som har en statslig pension, og den udgør ti procent af en arbejders lønsum.

Begraver folkepensionen
Socialdemokratiet baner med sit skatteforslag reelt vejen for folkepensionens begravelse.
Socialdemokratiet gør sig umage for at forklare, at skatteudspillet vil betyde en mere retfærdig fordeling af byrderne i samfundet.
'Virksomhederne i Danmark bidrager kun i ringe grad til skatteindtægterne, mens afgifter betalt direkte af virksomhederne andre steder i Europa yder afgørende bidrag til den sociale forsikring', skriver partiet.
'Virksomhederne skal betale en væsentlig større del af de offentlige udgifter, sådan som det allerede er tilfældet i vore nabolande,' fortsætter udspillet.
Men hér er partiet kommet ud på for dybt vand.
Al erfaring fra andre EU-lande viser, at en sænkning af skatten på lavtlønnet arbejde vil blive fulgt op af en sænkning af bruttolønnen for disse grupper.
De lavtlønnede arbejdere er derfor efter en tilpasningsperiode hverken værre eller bedre stillet. Derimod er arbejdsgiverne bedre stillet, fordi deres samlede omkostninger til løn er blevet mindre for de lavtlønnede arbejdere.

De fattige betaler
Hvem betaler gildet?
Det gør såmænd de mennesker, der er udenfor arbejdsmarkedet, på overførselsindkomster.
For når bruttolønnen sænkes, så sænkes dagpenge, kontanthjælp og pension tilsvarende.
Disse er jo netop bundet til lønudviklingen gennem den såkaldte satsregulering. Og folk på overførselsindkomster får af gode grunde ikke noget beskæftigelsesfradrag.
Satsreguleringen en den årlige stigning i dagpenge, pensioner og kontanthjælp, som Folketinget vedtager udfra lønudviklingen.
Kun hvis den sættes ud af kraft, kan denne sociale skævhed undgås, når bruttolønnen sættes ned.
De økonomiske vismænd gav i 1997 et bud på, hvor meget mennesker på overførselsindkomst vil gå ned i indtægt, hvis skatten på lavtlønnet arbejde blev sænket.
Vismændene regnede i deres eksempel med et beskæftigelsesfradrag på 15 procent for indkomster mellem 75.000 og 165.000 kr.
Omlægningen skal finansieres med en stigning i arbejdsmarkedsbidraget på 2,3 procent. For folk på overførselsindkomster vil dette, ifølge vismændene betyde, at deres indtægt falder med 2,6 procent.
Resultatet af omlægningen er altså, at folk på dagpenge og kontanthjælp bliver fattigere, mens arbejdsgiverne har sænket deres lønomkostninger.
Socialdemokratiet indrømmer indirekte dette i deres oplæg. Men partiet forklarer, at det konkrete samlede skatteudspil ikke vil stille disse grupper dårligere.
Årsagen er, at de får kompensationer på andre områder. Det ændrer dog ikke noget ved det principielle i sagen.
De konkrete lapperier, der kompenserer dem i dag, kan jo blive fjernet i morgen. Mens en omlægning fra direkte indkomstskat til sociale arbejdsmarkedsbidrag er en mere grundlæggende ændring.

Lille skat fra de rige.
Der er dog også i forslaget forsigtige skridt i retning af at hente en større del af skatten dér, hvor pengene er: nemlig hos de rige.
Socialdemokratiet foreslår således en 'arbejdsgiverafgift'.
Reelt er der tale om en profitskat, og den vil ikke mindst betyde en øget beskatning af fortjenesten på olie og gas i Nordsøen.
Ligeledes lægger partiet op til øget beskatning af aktiefortjenester, samt oprydning i fradragsjunglen.
Der foreslås også, at beskatningen på ejendomsværdierne skal følge den faktiske udvikling i disse værdier.
Endelig er der en antydning af en formueskat 'for de rigeste', selvom det er meget upræcist formuleret.

Hovedpunkter i Socialdemokratiets skattereform:
* Statslig bundskat og mellemskat fjernes. Topskatten øges fra i dag 15 procent til 20 procent, men træder i kraft ved en højere indkomstgrænse end i dag.
* Kommunal- og amtsskatten nedsættes med 3,3 procent; men skatteunderlaget hæves til gengæld.
* Personfradraget forhøjes
* Arbejdsmarkedsbidragene øges til ti procent.
* Indførelse af et beskæftigelsesfradrag til lavtlønnede i fuldtidsarbejde.
* Indførelse af profitskat på ti procent.
* Indførelse af en indirekte formueskat.
* Højere beskatning af ejendomsværdier.
* Loft over de månedlige udgifter til børnepasning til gengæld nedsættes børnechecken.