Jo, sådan kan de godt blive, Bølle, og det går jo ikke, nogen skal jo tjene pengene, så der kan komme kattemad på bordet hver dag!

Af Kjeld Stenum
-Mjav!
- Nå, sidder du der, Bøllemis! Har du kedet dig? Du kan ikke lide at komme ud i regnvejret, kan jeg tænke!
-Rrrrrrrrr, rhrrrrr, rhrhrrrrrrr!
- Ja, nu kan du bruge mig, dit falske krapyl! Bare fordi jeg kommer og giver dig mad, mens dine mennesker er på efterårsferie! Det var godt nok ikke den tone, du havde på i sommers, da jeg smed en spand vand i hovedet af dig, fordi du jagtede mine solsorteunger!
- Rhhrrrr, rrrrrrrrhrrrr
- Nej, du forstår ikke, hvad jeg siger, det kan jeg nok tænke! Og vær du glad for det, for hvis du gjorde, så ville du nok blive flov. Eller sur, kan jeg snarere tænke, katte kan vist ikke blive flove over noget som helst, det skulle da lige være, hvis nogen klippede halen af dem!
- Rrrrhrrrr, rrrrrhrrrrhrrrr!
- Okay, du ville ikke blive sur så! Jeg giver mig! Jeg tror dig! Der er ingenting, der kan gøre dig sur på mig, sålænge jeg gider komme og servere for dig! Du ville give fanden selv lov til at stege din gamle syndige mor, hvis han bestak dig med en dåse kattemad, tror jeg. Hør, det lugter for resten ikke så ilde, sådan noget kattemad! Hvad står der, and og hjerte, hør, du lever jo som en greve, Bølle, jeg får sgu ikke and hver dag. Og når jeg gør, så hører der altså kartofler til, man sidder ikke bare sådan og gafler kød i sig, det lærte vi i mit barndomshjem!
- Mjarvvv!
- Jajaja, nu skal du få! Det har været en hård dag, Bølle, du må ikke jage sådan med mig, så får jeg stress! Her, kom så og æd, så skal jeg skifte din vandskål! Jo, det har været en hård dag ad helvede til, Bølle, og sur også, i det møgvejr! En kæmpestor støbning var det, hold kæft, som vi måtte knokle, og her til fyraften kunne jeg ikke huske, hvilken farve arbejdstøj jeg tog på i morges, og jeg kunne heller ikke gætte det, for man var møget til fra top til tå, det bliver man, når man støber i sådan noget pladdervejr! Og imens har du bare ligget herinde og gasset dig, og så klager du over, at det er kedeligt!
-Rrh, rrh, smaske, smaske, rr, rrh!
- Hvad siger du, hvorfor vi ikke bare gik hjem? Altså Bølle, det gjorde vi i går, da udsatte de støbningen, fordi da regnede det endnu mere, kan du huske det? Da havde du ikke engang taget dig sammen til at gå ud og skide endnu, da jeg kom for at fodre dig, så bange var du for at blive våd! Jo, de udsatte fandme den store støbning i går, og det holdt hårdt for, for det er en dyr spøg sådan at bestille betonpumpe og hele molevitten og så aflyse, men de gjorde det, også selvom de havde sagt på forhånd, at der ikke ville blive noget med at komme på vejrlig, hvis det regnede! Regne det gjorde det, men på vejrlig det kom vi også.
-Men den går jo ikke hver dag, Bølle, hvis vi aldrig bider i det sure æble, så ender det jo nok med, at de siger til os, at vi gerne må gå hjem, og vi behøver slet ikke komme igen i morgen. Eller nogen anden dag, for resten, nu vi er ved det! Jo, sådan kan de godt blive, Bølle, og det går jo ikke, nogen skal jo tjene pengene, så der kan komme kattemad på bordet hver dag!
- Smaske, smaske, smaske!
- Hør, æder du godt nok sådan en hel dåse hver dag, du er kraftædemig strid, Bølle, du bliver laskefed, hvis du fortsætter sådan, ligesom ham der Garfield, så fed bliver du!
- Rh, rrhrrh, smaske smaske!
- Hvad siger du, ja, det er du ligeglad med, det kan jeg tænke! Men altså, helt ærligt, i sådan en dåse er der vel omtrent en fjerdedel af hele din vægt! Tænk, hvis jeg åd en fjerdedel af min vægt om dagen! Og så er det endda ren kødmad. Ikke sært, at vi mennesker må pukle, når vores katte udbytter os så groft!
- Nå, men noget andet er, Bølle, at jeg skal til at hjem til mig selv og fodre guldfisk og vagtler, for dem har du vel ikke været omme og fange, det tvivler jeg også på, du har kondi til, helt ærligt!
- Hov, hvad er det for en lyd? Kan du høre, nu kommer der et gåsetræk hen over huset, Bølle, så får vi nok frostvejr, nu har de lugtet, at det er ved at blive vinter! Ja, der blev du helt stille, og glemte at æde, det troede jeg ikke, der var noget, der kunne få dig til! Men det var heller ikke ret længe!
- Rrrh, smaske, smaske!
- Nej, nu vil jeg gå, Bølle, det ender sgu med, det bliver helt mørkt, før vagtlerne får mad, og så gider de ikke æde før i morgen, og det er altså lidt synd!
- Mjav!
- Hvad siger du, Bølle, må jeg ikke gå? Er der kedeligt og trist her i havebyen, jah, det er her vel, efterhånden som de rejser hjem i deres lejligheder alle sammen! Det synes jeg sgu også, og mørkt om morgenen, når man cykler på arbejde, og mørkt igen omtrent, når man kommer hjem, og så alt det regnvejr! Det er godt, vi kan snakke lidt med hinanden så, Bølle. Og i overmorgen så kommer dine egne mennesker hjem, og så har du nogen at snakke med hele aftenen, du kan sagtens, kan du, jeg har kun min datter hver anden weekend. Nå farvel Bølle, nu går jeg altså, vagtlerne venter!
- Mjav!