Kristian Thulesen Dahl påstår, at Den Sociale Pensionsfond er brugt - Leif Larsen tilbageviser med dokumentation fra Nationalbanken.

af Leif Larsen
Det blev et hæsblæsende og forrygende møde i Onsdagsklubben i Brohusgade i onsdags. Den store sal i Døveforeningens Hus var fyldt til sidste plads med omkring 100 tilhørere til en debat om to politiske milliardtyverier fra henholdsvis Den Sociale Pensionsfond og satspuljen.
Klubben havde indbudt to gæster: folketingsmedlem og formand for Folketingets Finansudvalg, Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti og journalist og kontaktperson for Den Koordinerende Gruppe, Leif Larsen.
Leif Larsen indledte med at sige, at politikerne under finanslovsforhandlingerne 2002 desværre ikke kunne holde fingrene fra de omkring 150 milliarder kroner i Den Sociale Pensionsfond eller renteafkastet på små ti milliarder om året.

Løftebrud
Leif Larsen bebrejdede i skarpe vendinger, at Dansk Folkeparti havde deltaget i 'tyverierne'. Det var klart i strid med de løfter, Thulesen Dahl og Peter Skaarup havde afgivet kort før valget i november sidste år. ved to store offentligt møder i Nørrebro Hallen.
- Det var også i strid med de skriftlige forsikringer som 44 af Dansk Folkepartis folketingskandidater havde sendt til Den Koordinerende Gruppe med bekræftende svar på følgende spørgsmål: 'Mener du, at renteafkastet på ti milliarder kroner om året fra Den Sociale Pensionsfonds formue skal udbetales i form af en tillægspension, som Folketinget afgav bindende løfte om fra formuens opbygning i 1970', tilføjede Leif Larsen.
Alle 44 havde sat kryds ud for et ja til spørgsmålet... også Thulesen Dahl!
Nu står Folketinget foran nye forhandlinger om finanslov 2003. Her vil det vise sig, om Dansk Folkeparti med sine 22 mandater igen vil deltage i det store tyveri af ni milliarder kroner, hvilket svarer til hvad 134.000 folkepensionister modtager i folkepension et år.
Leif Larsen gik videre til satspuljetyveriet på mange hundrede millioner kroner. Det er penge, der er taget op af lommerne fra folkepensionister, bistandsmodtagere, førtidspensionister, unge, der modtager SU. Alle dem som er på det, der kaldes overførselsindkomster, der dyrtidsreguleres, og hvor en bid af denne regulering havner i en særlig sukkerskål kaldet satspuljen.

DF tager afstand
Leif Larsen ville vide, om Dansk Folkeparti havde bedt om at komme med til disse tyverier. Han oplyste, at Den Koordinerende Gruppe har anmodet Folketingets retsudvalg om foretræde, fordi gruppen anser det for at lovstridigt at anvende penge fra satspuljen til for eksempel arbejdsmiljøforskning, der klart burde betales af arbejdsgiverne eller af samtlige skatteydere og ikke af dem, der enten nærmer sig eller er under fattigdomsgrænsen.
Herefter fik Thulesen Dahl ordet.
Han indledte med at tage skarp afstand fra satspuljetyverierne.
- Det er en skændsel, at der hvert år ved juletid dukker glade julemænd op fra Folketinget, som deler penge ud fra en pulje, som slet ikke burde eksistere. Det er seks politiske partier, som har lavet et forlig i 1990, og selv da Kristeligt Folkeparti blev stemt ud af Folketinget i en periode, og derefter valgt ind igen, er de straks blevet optaget igen i, sagde Thulesen Dahl.
- Vi synes dette satspuljeforlig skal opsiges, og vi kunne ikke drømme om at indgå i dette forlig. Jeg har således sagt i folketingssalen 1. februar i år som svar på et spørgsmål fra Enhedslistens fru Rosenkrantz-Theil:
'Med hensyn til satspuljen og Den Sociale Pensionsfond håber jeg da stadigvæk, at vi har et skæbnefællesskab... Vi synes, det er hamrende tåbeligt, at der er en sådan særlig kreds af partier, der helt uafhængig af finanslovsdrøftelserne skal sidde og fordele en sum penge taget af blandt andet folkepensionisternes overførselsindkomst.'

Tom fond eller ej
Thulesen Dahl oplyste, at han havde gentaget dette synspunkt i Folketinget 10. september i år omkring Den Sociale Pensionsfond: Dengang sagde han:
'Så skal jeg lige sige til fru Pernille Rosenkrantz - Theil specielt i forhold til Den Sociale Pensionsfond, at vores holdning er krystalklar. Vi mener, at fonden tilhører dem, som har indbetalt via en tvangsordning fra 1972 til 1984. Vi mener, at man aldrig burde have lavet lovgrundlaget om - vi var også imod det dengang - så man lige så stille overførte fondens kapital til statskassen.'
Thulesen Dahl oplyste, at han havde sagt i Nørrebro Hallen, at pengene i Den Sociale Pensionsfond er brugt.
- Alle 150 milliarder kroner er væk; men vi støtter den retssag, der er på vej om fonden, sagde han.
I en replik fandt Leif Larsen det forunderligt, at Thulesen Dahl stadigvæk fastholder, at pengene i Den Sociale Pensionsfond er brugt.
- Hvad med at ringe til Danmarks Nationalbank telefon 33 63 63 63 og bede om bogen 'Statens låntagning og gæld 2001' På siderne 49 til 63 er der alt om Den Sociale Pensionsfonds formue, obligationsbeholdninger, renteafkast og pensionsafkastskat. Bogen sendes gratis og portofrit. Her er fondformuen levendegjort, sagde han.
- Det fortælles endog, at formuen på 150 milliarder kroner er fratrukket landets gæld, så vi kan holde os inden for grænserne af EU's krav til de enkelte landes statsgæld. Der er altså ikke tale om en spøgelsesfond, men en fond med ganske mange penge. Hvis blot renteafkastet blev anvendt, ville der blive 10.000 kroner i tillægspension til hver eneste folkepensionist hvert år. Samtidig ville der være tre milliarder kroner tilbage til at sikre, at formuen ikke tabte i værdi, når vore børn og børnebørn engang går på folkepension.
Leif Larsen foreslog, at Dansk Folkeparti gennemfører en forespørgselsdebat i Folketinget om Den Sociale Pensionsfond.
Thulesen Dahl ville overveje forslaget, men gentog, at han stadig mener at fondsformuen er væk, og at politikerne blot har lagt nogle tilgodebeviser i den tomme fondskasse i stedet.
Da Leif Larsen efterlyste, om sådanne 'beviser' kunne komme frem til offentlig beskuelse, var Thulesen Dahl vistnok klar over, han var ude 'og bade'. Spørgsmålet om den tomme fond blev derefter ikke længere gentaget i debatten.
Det var vigtigt for Thulesen Dahl at understrege, at når Dansk Folkeparti havde stemt for at fjerne ni milliarder kroner fra fondskassen ved finanslovene 2002, og nu igen ved 2003, skyldtes det nogle taktiske vurderinger og politiske overvejelser, som partiet havde gjort sig.
Det nyttede ikke noget, at Dansk Folkeparti sagde nej, fordi socialdemokrater og radikale har de samme hensigter som V og K. Det ville altså ikke ændre noget, så kunne man lige så godt støtte VK-regeringen, lød det fordrageligt fra Thulesen Dahl. Dansk Folkeparti har dog stadig det synspunkt, at der skal udbetales en tillægspension af renterne, påpegede han.

Optimisme før retssag
Efter de to indledere var ordet frit.
Flere foreslog, at sagen blev indbragt for Menneskeretskommissionen. Andre gav udtryk for, at denne sag havde øget politikerleden, og at det er vigtigt at Den Koordinerende Gruppe nu holder fast, så sagen kan afsluttes i retten.
I de afsluttende bemærkninger sagde Leif Larsen, at gruppen har gode kort på hånden til retssagen. Han nævnte tre beviser på, at der er tale om en selvstændig fond, som ikke er en del af statskassen. Dermed er den omfattet af grundlovens paragraf 73, hvis formuen eller dele af den eksproprieres:
1: Kun en selvstændig fond, en ikke-statslig fond, kan anvendes til at mindske statsgælden.
2: En selvstændig fond, der betaler realrenteafgift nu pensionsafkastskat tilhører ikke statskassen, fordi staten ikke betaler skat til sig selv.
3: Fonden har en selvstændig bestyrelse, som i alle de 32 år, der er forløbet siden starten, har handlet uden indblanding fra politikere ved køb og salg for milliardbeløb af værdipapirer.
- Så... hold ud venner. Vi skal nok få vore penge, sluttede han.