25 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Europæisk valgsvindel

Europæisk valgsvindel

Lørdag, 26. oktober, 2002, 00:00:00

Nice-traktaten skal først og fremmest sikre magten for de store indflydelsesrige lande, og måske netop derfor fik vi danskere aldrig en chance for at give vores mening tilkende.

af Gert Madsen, København, medlem af Rød Ungdoms landsledelse

Mens Danmark sender valgobservatører ud til verdens lande, foregår den mest groteske valgsvindel lige her i Vesteuropa. Her tænker jeg på den danske EU-omafstemning i 1993, og den irske omafstemning sidste lørdag.
Gang på gang propaganderer de 'uafhængige' medier sammen med EU-tilhængerne i opblæste ja-kampagner. I første opgang har både de irske og danske vælgere stemt en traktat ned, og hver gang har løsningen fra magteliten været simpel: Omafstemning, og endnu flere penge til skræmmekampagner.
Danmark fik imidlertid aldrig lov til at stemme om Nice-traktaten, der ifølge EU bluffmagerne skal sikre evig velstand for de fattige østeuropæere, og endelig afslutte den Anden Verdenskrig. Som sædvanlig er der tale om varm luft!
Nice-traktaten skal først og fremmest sikre magten for de store indflydelsesrige lande, og måske netop derfor fik vi danskere aldrig en chance for at give vores mening tilkende.
At et overvældende flertal af Folketingets EU-liderlige politikere konstant er ude af trit med den menige danskers mening om EU, og det faktum at et ja-flertal er de eneste afstemninger der respekteres, viser med alt tydelighed hvilken størrelse Unionen er.
At mange irere derfor boykottede omafstemningen er forståeligt, men samtidig beklageligt. Den eneste modgift mod de udemokratiske politikere er aktiv modstand og en nej-stemme hver gang!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. okt. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp