25 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Magt, kamp og kundskab

Magt, kamp og kundskab

Lørdag, 26. oktober, 2002, 00:00:00

´Kundskab er magt´ - stod der over indgangen til den gamle skole. Ordene stammer fra den engelske tænker og jurist Bacon, der formulerede dem i 1597.

Pointen var, at ved indsigt kan mennesker bedre beherske naturen og teknikken. Bacon blev dog udsat for megen kritik. Især fra kirkeligt hold. Havde frugterne fra kundskabens træ måske ikke bragt mennesket til fald?

Magt er kundskab
Men magt er også kundskab. Magt producerer virkelighed og dermed også opfattelser af hvad der er temaerne og kundskaberne. For eksempel er 'sandheden' om straf og fængselssystemer et resultat af en magtstruktur.. Og for at den skal kunne virke optimalt må disse sandheder have en generel karakter og stort set være grebet af jævne folk. Der er masser af denne slags 'kundskaber' og selvindlysende sandheder, som er bestemt af magt-logikker, der fungerer via kontrolsystemer.
Det der kendetegner denne form for kundskab er, at den er underlagt en simpel rationalitet der er tilpasset bestemte formål, eller et bestemt snæversyn. Folkeskolen er et af de steder, hvor slaget står. Det gamle slogan kundskab er magt udskiftes med magt er kundskab.
Det hedder, at de bløde værdiers tid er forbi. Forbilledet er USA, hvor skolerne, lærernes og elevernes præstationer skal måles og vejes.. Eleverne - som det jo handler om - skal måles på lige nøjagtigt det som magten synes er vigtigt. Hele systemet skal anspores til at forfølge netop disse mål. Og hvis resultatet ikke er godt, skal skoler og lærere hænges ud. Ideen sælges som 'godt nyt for forbrugerne' - netop forbrugerne og ikke borgerne.
I øjeblikket forhandles der om et nyt folkeskoleforlig, hvor det netop er mere faglighed og krav til præstationer der er i centrum.

Gud er afmagt
Der blæses til angreb på salig Darwin og hans evolutionsteori. 'Universet, naturen og livet er skabt af Gud', hævder det ny tidsskrift Origo. Kristeligt Folkepartis kommende formand Marianne Karlsmose ønsker, at der skal undervises i bibelens skabelsesberetning, mindst på linie med udviklingslæren. 'Der er ingen, der kan fremlægge endegyldige beviser for enten det ene eller det andet.... ' siger den afgående partiformand Jann Sjursen.
Intet kan vides. Det ene kan være lige så godt som det andet? Når det kommer til stykket, ved Sjursen en hel del mindre om, hvordan Gud har snor i verden, end om mennesker har skabt fortællingen om Gud og den deraf følgende orden. Denne indsigt kræver ikke tro, men vilje til viden.

Kamp er kundskab
Der er mange der har travlt med at larme op om muslimernes religion, der angiveligt ikke engang når den kristne kultur til sokkeholderne. Med skabelsesberetningen på programmet er Sjursen, Origo og Jyllands-Posten, der har fyldt mange sider med denne debat, ved at tage konkurrencen op.. Tilbage til rødderne, Moses, Allah og profeterne. De vil føre os tilbage ad vores kulturarvs slagne vej.
Vores højt besungne kulturarv er ikke en én gang given størrelse.. Vores kultur er blevet til i en lang lang proces - en kamp mod kirken og religionen snærende og reaktionære tanker. Hvert eneste fremskridt har været på trods af kirken og religionen. De fleste af de fænomener vi kender i dag, og som virker selvfølgelige, er et resultat af denne kamp. Det gælder for eksempel frigørelsen fra skæbnen, syndens skyld og belastning og absolutte sandheder. En af de store sejre er bevidstheden om retten til indsigt. Hvert eneste fremskridt er blevet fordømt og bekæmpet.
Kundskaben af denne kamp er en ret så afgørende kundskab.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. okt. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp