Hvis det bliver klart, at vetoretten forsvinder, at vi som land mister selvbestemmelsen, kan vi vinde et nej. Det kræver at vi som Folkebevægelse får etableret et bredt samarbejde med alle fornuftige kræfter.

af Karina Rohr Sørensen, medlem af Folkebevægelsen mod EU's forretningsudvalg
Hvis det bliver klart, at vetoretten forsvinder, at vi som land mister selvbestemmelsen, kan vi vinde et nej. Det kræver at vi som Folkebevægelse får etableret et bredt samarbejde med alle fornuftige kræfter.
Irland stemte ja, da de skulle stemme om Nice-traktaten anden gang.
En forfatning der cementerer at de store lande bør have mere magt på bekostning af de små.
Og Tyskland og Frankrig har lavet en aftale, der måske sikrer østudvidelsen.
En udvidelse hvor ansøgerlandene behandles som andenrangslande, hvor der mere er tale om diktat fra EU end reel forhandling.
Kan det blive meget værre?
Tjah... det kan det jo nok!
For nuværende er konventet ved at udarbejde et udkast til en egentlig forfatning for EU. Et udkast der forventes færdigt i 2003.
Kan vi overhovedet sige noget, mene noget om et dokument der ikke engang er skrevet endnu?
Allerede nu tegner konturerne sig. Retningen i konventets bestræbelser kan vi i hvert fald vide noget om. Også vide nok til at være imod.
Det der tegner sig er bygningen af en egentlig stat.
Europas Forenede Stater er endda foreslået som navn af konventets formand Valéry Giscard d'Estaing.

På vej mod en supermagt
Hvordan magtfordelingen bliver i detaljer er ikke afgjort. Men det der ser ud til at være enighed om, er at vetoretten skal afskaffes. At små lande ikke skal kunne stikke en kæp i hjulet på EU's udvikling.
Det er også lagt op til at EU får kompetence på de overordnede politikområder som finanspolitik, skattepolitik, arbejdsmarkedspolitik, udenrigspolitik, socialpolitik og lignende.
Visse underspørgsmål som kultur, ældrepleje og børnepasning kan landene selv få lov at bestemme over.
Med forfatningen som grundlag kan EU derved blive en egentlig superstat, og EU-landene reduceres til amtslignende størrelser.
At det er en udvikling som vi i Folkebevægelsen mod EU er imod, kan vel ikke komme som en overraskelse.
I vores idegrundlag står der, at Folkebevægelsens formål er at bringe Danmarks medlemskab af EU til ophør.
Folkebevægelsen er imod EU's overstatslige styring og integration på alle samfundets områder.
Modstanden mod EU er en kamp for selvbestemmelsesret og for et selvstændigt Danmark i et frit internationalt samarbejde.

Kampen mod forfatningen
Med dette i baghovedet er det tydeligt, at kampen mod den kommende forfatning er en klar hovedprioritering. Og derfor vil spørgsmålet også være centralt på årets landsmøde.
At forfatningen skal bekæmpes er der således ikke tvivl om, spørgsmålet er vel nærmere, hvordan vi gør det.
For mig at se, er der ikke tvivl om, at vi bør bygge på erfaringerne fra afstemningen om euroen. En afstemning det lykkedes os at vinde.
Nej'et til euroen har to hovedforklaringer: For det første at det lykkedes at skabe en meget bred kampagne, at spørgsmålet om egen valuta var et spørgsmål, der samlede nej-stemmer selv fra traditionelle ja-kredse.
Den anden grund til vi vandt, var at det lykkedes os at forklare befolkningen, at euroen handler om mere end vekselgebyrer.
At vi ved at opgive valutaen, også ville miste muligheden for at føre en selvstændig økonomisk politik. At det var velfærden, det skattefinansierede solidariske system, der var truet.

Vi kan vinde igen
På mange måder ligner kampen mod forfatningen og kampen mod Euroen hinanden.
Mange der er for det indre marked, der er positive overfor EU-samarbejdet, vil være imod EU-staten. Imod afskaffelsen af den nationale selvbestemmelse.
En nylig offentliggjort undersøgelse foretaget for af analyseinstituttet GfK viser, at 70 procent af deltagerne vil bevare Danmarks ret til at nedlægge veto i EU, når det gælder vigtige eller følsomme spørgsmål.
Trods dette går 49 procent i undersøgelsen ind for, at EU skal have en forfatning. 28 procent afviser en forfatning og hele 23 procent, ved ikke om EU burde have en forfatning. Tallene viser, at det afgjort er muligt at vinde kampen mod forfatningen.
Hvis det bliver klart, at vetoretten forsvinder, at vi som land mister selvbestemmelsen, kan vi vinde et nej.
Men det kræver at vi som Folkebevægelse får etableret et bredt samarbejde med alle fornuftige kræfter. Det er store opgaver der skal løses. Det tages der forhåbentligt hul på ved weekendens landsmøde.