Forliget er derfor ikke kun et overgreb mod nogle af de mest udsatte grupper i samfundet. Det er samtidig et angreb på alle lønmodtageres vilkår.

Udtalelse fra koordinationsudvalget i Fagligt Ansvar
'Flere i arbejde' kalder regeringen sit forlig med et bredt flertal af partierne i folketinget.
Men det rummer ikke en eneste ny arbejdsplads. Forliget handler tværtimod om at endnu flere skal tvinges til at arbejde på ikke-overenskomstmæssige vilkår. De ledige skal i endnu større omfang bruges som gratis arbejdskraft og løntrykkere
Forliget er derfor ikke kun et overgreb mod nogle af de mest udsatte grupper i samfundet. Det er samtidig et angreb på alle lønmodtageres vilkår.
Forliget skal ses som et led i regeringens målsætning om at løsrive a-kasserne fra fagforeningerne. Det sker gennem tiltagene til det såkaldt 'enstrengede system', hvor der ikke vil være forskel på, om man er medlem af en a-kasse eller ej, og gennem markedsgørelsen af indsatsen over for de ledige.
Det værste er, at nogle af de socialt og økonomisk dårligst stillede mennesker efter regeringens mening skal have det endnu ringere. Det gælder det særlige kontanthjælpsloft for kontanthjælpen, hvor ledige ægtepar og enlige mister op til 2500 kroner om måneden. Det gælder også for aktiverede, som skal fratages beskæftigelsestillægget.
Meget af oplægget er tom snak. For eksempel skal unge ledige på kontanthjælp omfattes af ungeindsatsen, som vi kender fra a-kasserne. Ligesom nyberegning udskydes i tre måneder for nyuddannede. Det er direkte utroværdigt, når regeringen endnu engang fremhæver ungeindsatsen som en succes.
Der er stramninger af rådighedsreglerne for store grupper af ledige. Men ikke en eneste forpligtelse til arbejdsgiverne, ikke engang et krav om at de skal oplyse om ledige jobs.
Først og sidst bygger forliget på den vrangforestilling, at der er eller i overskuelig fremtid bliver mangel på arbejdskraft. Det er ikke ledige vi mangler, det er arbejdspladser.
Derfor er der brug for en helt anden retning i arbejdsmarkedspolitikken.
Udgangspunktet skal være den enkelte arbejdsløses reelle muligheder for at komme i arbejde og en realistisk behandling af dem, der er ramt af arbejdsløsheden.
Der er brug for mange ledige hænder i den offentlige service. Det er kun kassetænkning, der sætter en stopper for, at de 200.000 kroner, som hver arbejdsløs koster, i stedet bruges til ordinære arbejdspladser til gavn for de ældre, de syge og børnene.
Vi vil derfor udtrykke vores stærke modstand mod det indgåede forlig. Det beviser igen, at den borgerlige regering løber fra sine valgløfter om ikke at forringe vilkårene for de dårligst stillede. At Dansk Folkeparti, Radikale og Kristeligt Folkeparti indgår i forliget er ikke overraskende, men vi beklager dybt at Socialdemokratiet har valgt at medvirke, frem for aktivt at bekæmpe regeringens politik.

Vedtaget på møde i koordinationsudvalget den 25. oktober.