Der mangler helt klart bevidsthed om egen styrke. Eller alternativer, som kan være et motiv for at udvikle egen styrke. Så der er hårdt brug for i Fagligt Ansvar´s/i alternativ til den borgerlige politik.

af Lene Iversen, Esbjerg, 44 år. Ergoterapeut og Tillidsrepræsentant

Hverdagen som menig tillidsrepræsentant i en borgerlig kommunes ældresektor synes noget langt væk fra den aktuelle ambition om på landsplan 'at udvikle et slagkraftigt alternativ til den borgerlige politik'. Sådan burde det jo ikke være og er det måske heller ikke.
I samtaler med kollegaer 'på gulvet' udtrykkes masser af kritik af arbejdsforholdene og af mulighederne for at yde en ordentlig faglig kvalitet i ens arbejde.
Det handler meget om struktur og ledelsesformer, bureaukrati og normering.. Og menneskesyn. Samtidig med kritikken fremkommer også ofte alternative forslag til organiseringen og udførelsen af arbejdet. Men herefter er det generelt ikke tanker om slagkraftige alternativer, der melder sig.
Derimod melder sig følelser af fælles afmagt eller i værste fald af personlig utilstrækkelighed. Det psykiske arbejdsmiljø er hårdt i denne branche, ligesom for mange andre i den offentlige sektor.

Bevidsthed om egen styrke
Svaret fra både de politisk og administrative ledelser er altid 'at bare medarbejderne udviser en positiv indstilling til at løse opgaverne på de nye betingelser, er der ingen problemer'.
Den mere eller mindre skjulte dagsorden, der går ud på at afvikle det solidariske velfærdssamfund, er der ingen af 'de ansvarlige' der reelt vil tage ansvar for. Og efterlader altså tusindvis af medarbejdere i en handlingslammet og helbredsnedbrydende situation.
Der mangler helt klart bevidsthed om egen styrke. Eller alternativer, som kan være et motiv for at udvikle egen styrke.
Så der er hårdt brug for Fagligt Ansvar´s alternativ til den borgerlige politik.
Men hvordan får vi en udvikling i gang, hvordan får vi arbejdspladserne med og dermed det slagkraftige?

Bruge viden og erfaringer
Set fra 'gulvet' i min branche er der ingen alternativer. Fagforeningerne er ikke synlige som demokratiske organisationer, der respekterer og gør brug af medlemmernes viden i de lokale og centrale forhandlinger.
Når forhandlingsresultaterne ender med at være arbejdsgiverdikteret og organisationerne melder ud, at 'det er yderst tilfredsstillende under de nuværende omstændigheder' - ja, så giver det i hvert fald ikke tillid til egen styrke.
Så der er også hårdt brug for Fagligt Ansvars alternativ til store dele af fagbevægelsens politik.
Tillidsrepræsentanten står helt centralt i opgaven at få arbejdspladserne med. Første skridt må være at efterspørge og formulere medarbejdernes viden og erfaringer. Og derudfra formulere alternativerne som genkendelig og realistiske krav.

Lene Iversen, Esbjerg, 44 år. Ergoterapeut.
Ansat i Helse- og Ældre sektoren i Esbjerg Kommune. Tillidsrepræsentant (Ergoterapeutforeningen)
Medlem af DKP.