Ingen fornyelse af overenskomsterne uden en radikal ændring af Hovedaftalen!
Bent Moos, 57 år. Faglig sekretær i RestaurationsBranchens Forbund (RBF)
Som det første forbund vedtog RBF enstemmigt på kongressen i begyndelsen af oktober at opfordre LO til at varsle en opsigelse af Hovedaftalen med DA.
Når det var enstemmigt, skyldes det selvfølgelig, at alle kan se, at det er absurd at fagbevægelsen er underkastet Hovedaftalens fredspligt samtidig med, at regeringen gennem diverse lovindgreb er i fuld gang med at undergrave overenskomsternes indhold og den gældende konfliktret.
Flere og flere fagforeninger og tillidsfolk kræver det samme som RBFs kongres.
Problemet er, at vi er ved at være sent på den: skal der virkelig magt bag kravet om en ny hovedaftale med radikalt forbedrede konfliktrettigheder og indgreb i arbejdsgivernes ledelsesret, så skal LO inden udløbet af dette år over for DA varsle, at man overvejer at opsige Hovedaftalen .
Hvorfor nu det?
Vilje til konflikt
Vi ved på forhånd, at DA vil afvise alle krav. At opsige Hovedaftalen forudsætter derfor en vilje til at bruge konfliktvåbnet og det kan i henhold til gældende regler kun ske som led i en overenskomstfornyelse, det vil sige aktuelt pr. 1. marts 2004.
Hovedaftalen skal så i henhold til paragraf 12 opsiges med seks måneders varsel til 1. januar 2004, hvorefter den løber videre indtil overenskomsterne er fornyet pr. 1. marts 2004 og så falder den helt bort.
Det muliggør, at der på hver enkelt overenskomstområde kan stilles overenskomstkrav, der erstatter hovedaftalen. (Dette skete på LO's opfordring i 1991, sidste gang Hovedaftalen blev opsagt).
Derved kan der på hver enkelt overenskomstområde konfliktes om krav til en ændring af Hovedaftalen som en del af det samlede opgør om overenskomstfornyelsen i 2004.
Derved kommer Hovedaftalekravene i centrum med mulighed for at sætte virkelig magt bag et samlet og fælles hovedkrav: Ingen fornyelse af overenskomsterne uden en radikal ændring af Hovedaftalen!
(Vi har desværre ingen glæde af at den falder helt væk, for alt det, vi ikke kan lide, gælder i henhold til tidligere afgørelser alligevel!!)
Inden 31. december 2002
Problemet er imidlertid, at skal Hovedaftalen opsiges med seks måneders varsel til udløb pr 1. januar 2004, så kræver hovedaftalens Paragraf 12, at et ønske herom fra LO skal meddeles DA senest 31. december 2002.
Formålet er, at der skal kunne optages forhandlinger med henblik på et forlig, således at en opsigelse ikke bliver nødvendig. Ren formalitet, men det skal overholdes!
Konsekvensen af situationen er, at nu haster det: Alle aktive kræfter må gøre alt for at påvirke hvert enkelt LO-forbund til at kræve, at LO inden 1. januar varsler et ønske om at opsige Hovedaftalen. LO's kongresser har siden 1991 selv stillet fornuftige om end begrænsede krav til ændringer af Hovedaftalen. Det forudsætter en opsigelse og genforhandling!
Diskuter hvad I kan gøre inden for hver enkelt fagforenings-og forbundsområde. Husk, at det er forbundene der har det klare flertal i LO's Hovedbestyrelse og Forretningsudvalg. Det er din forbundsformand, der skal tage stilling her!
OK 2004 skal forberedes således, at der også bliver tale om et opgør med den borgerlige regerings politik. Kampen om en ny Hovedaftale der sætter fokus på konfliktrettigheder og indgreb i ledelsesretten kan blive et vigtigt led heri.
Skulle vi ikke nå vort mål denne gang, er det ikke forgæves: kampagnen for opsigelse af Hovedaftalen skal selvfølgelig fortsætte, således at LO presses til at varsle en opsigelse inden udløbet af 2003, hvilket giver yderligere tid til at forberede medlemmerne på et virkeligt opgør om Hovedaftalen ved den næste overenskomstfornyelse i 2005 eller 2006.
Krav til Hovedaftalen
Som krav til Hovedaftalen, der er værd at slås for, kan nævnes:
Konfliktret ved regeringsindgreb i overenskomsterne , ved arbejdsgivernes overenskomstbrud, ved forhold der ændrer overenskomstens forudsætninger , ved sundhedsfarligt arbejde (støttes af LO) og ved situationer som Ri-Bus-overenskomstændringen.
Indgreb i ledelsesretten: arbejdsgivernes pligt til at afvente fagretslige afgørelser før gennemførelse af ændringer, som de ansatte hævder er overenskomststridige (støttes af LO); beskyttelse mod usaglige opsigelser uden anciennitetskrav og automatisk ret til genansættelse ved underkendelse af usaglige opsigelser(støttes af LO); ret til genansættelse før andre udefra efter nedskæringer ;bedre beskyttelse af tillidsrepræsentanter mod opsigelser(støttes af LO) og ret til konflikt i forhold til indgreb i ledelsesretten(støttes af LO).
Bent Moos, 57 år. Faglig sekretær i RestaurationsBranchens Forbund (RBF), siden 1994 med søfart som hovedansvarsområde. Medlem af RBFs hovedbestyrelse.
Fortid som værtshustjener og faglig sekretær i Århus. Forbundsformand fra 1982 til 1990 i Hotel-og Restaurationspersonalets Forbund. Forbundsformand fra 1990 til 1994 i det nystiftede Restaurations- og Bryggeriarbejderforbund.
Medlem af Enhedslisten. Har tilhørt den venstresocialistiske tradition siden december 1967.
Opsigelse af Hovedaftalen og OK 2004
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278