Politikerne og herunder Dansk Folkeparti har i mange år lukket øjnene for praksis, og der er intet gjort for at forøge oplysningen herhjemme eller lægge pres på de regeringer ude i verden, som ikke lovgiver eller gør en aktiv indsats mod omskæring.

af Leif Randeris, Indvandrerrådgivningen Århus
Debatten om omskæring af piger er blusset op, blandt andet med baggrund i en række meget omdiskuterede udtalelser fra flere somaliske imamer, og under stor mediebevågenhed er et par imamer blevet politianmeldt.
Men det er udtryk for menneskelig armod i Danmark, at denne debat først nu kommer i højt gear, 'blot' fordi nogle imamer mere eller mindre 'uheldigt' kommer til at fokusere på et problem, politikerne og samfundet i grunden helst vender det blinde øje til.
Det kunne jo i stedet handle om, at ministerier og pressen igennem de seneste tre år ikke har taget problematikken alvorligt. Indvandrerrådgivningen fik desværre for nylig afslag på en ansøgning om støtte til en kampagne mod omskæring både i integrations-, sundheds-, indenrigs-, social- og ligestillingsministeriet, med den begrundelse, at en etnisk somalisk kvindeforening i Århus lige havde haft en international konference, samt at sundhedsministeriet havde haft en kampagne. Den blev desværre afsluttet for tre år siden og er ikke fulgt synderlig godt op.

Omskæring af kvinder findes ifølge de førende islamiske retsskoler ikke dokumenteret i Koranen. Men det er ikke væsentligt. Omskæring af børn uanset køn er såvel i visse kristne som islamiske og i de jødiske samfund en urgammel tradition, som vi i Indvandrerrådgivningen tager skarpt afstand fra. Ethvert legemsangreb, som ikke er lægeligt begrundet, er forbudt ved lov i Danmark og alle moderne vestlige samfund.
Så længe somaliske imamer udbreder en skønsom blanding af dyb overtro, og krydrer det hele med tvivlsomme henvisninger til Koranen, er man med til at opretholde urskikke og kulturuvaner, der daterer sig tilbage længe før både Koranen, Det Gamle Testamente og de demokratiske statsdannelser blev til - og dertil regner vi oldtidens Grækenland, romerriget og de europæiske kulturer frem til vor tid.
Det menneskesyn, der hersker som baggrund for omskæring hos brede kulturlag i især fattige egne af verden, er et menneskesyn båret af nogle særdeles stive magtstrukturer, og omskæring er et udtryk for udøvelsen af denne magt. Det gælder uanset vi taler om kristne kulturlag i Afrika eller Mellemøsten, det jødiske samfund eller de islamiske, hvor omskæring praktiseres. Og visse paralleller kan også trækkes til kulturuvaner som arrangerede - og tvangsægteskaber!

I moderne samfund er magtstrukturen opbygget på andre normer - samfundets overlevelse bygger på helt andre parametre. Måske er det netop den udbredte uvidenhed om magtens opbygning i de kulturlag, hvor lemlæstelse praktiseres, som får politikere og embedsmænd til at vende det blinde øje til problemet. Vi forstår ikke sådanne kulturuvaner, og derfor tør vi ikke blande os.
Der skal oplysning til herhjemme, og for eksempel i Somalia selvom der her er en langsom men markant udvikling i gang henimod bedre oplysning om sundhedsaspekterne ved de grufulde omskæringsmetoder. Det formodes, at antallet af omskæringer er for nedadgående, omend der endnu kun er tale om mindre fald. Derfor er det er vigtigt, at vi også herhjemme sætter kraftigt ind med oplysning.
Vi ser ingen grund til særskilt lovgivning, for rettelig anvendt har den danske lovgivning allerede de muligheder, der behøves for at straffe disse legemsangreb. Vi ser ingen grund til at præcisere tvangsfjernelse som instrument, som et enkelt parti i Danmark nu er fremme med, fordi det allerede ligger i lovgivningen, at forældre, som lemlæster deres børn, må forvente tvangsfjernelse og straf efter straffeloven. Men måske skulle der mere intensiv supervisering gennem oplysning til i vor skole- og socialsystem.

Indvandrerrådgivningen vender sig imod Dansk Folkepartis meddelelse om, at partiet i Folketinget vil kræve, at omskårne somaliske piger tvangsfjernes som pædagogisk instrument over for børnenes forældre. Politikerne og herunder Dansk Folkeparti har i mange år lukket øjnene for praksis, og der er intet gjort for at forøge oplysningen herhjemme eller lægge pres på de regeringer ude i verden, som ikke lovgiver eller gør en aktiv indsats mod omskæring.
Det vil være fint at ophæve reglen om dobbeltstraf i forbindelse med omskæring. Men det er ikke nogen mirakelløsning. Sverige har haft det i nogle år, men endnu er ingen blevet dømt efter den regel i Sverige. I Sverige - men ikke Danmark - har vi set at konkrete anmeldelser ikke har ført til domfældelse, til de sociale myndigheders forbavselse. Bevisførelsen er for kompliceret. En lovgivningsmæssig konstruktion med vold og straf kan man ikke praktisere- pigerne vil blive holdt væk fra det danske sundhedssystem. Det er en katastrofe kurs.
Kulturuvaner kan kun ændres gennem intensiv oplysning og positiv kultur påvirkning.
Vold og straf fører kun til stigmatisering.