Arbejdskraftens frie bevægelighed er en trussel mod arbejdere i øst og vest
Af Karen Sunds, DKP/ML.
Der foregår i øjeblikket en debat om, hvordan EU's indlemmelse af Østeuropa påvirker arbejderklassens interesser i Danmark.
Fra regeringen og Socialdemokratiet lyder det samstemmende, at der ikke vil komme pres på løn- og arbejdsforhold i Danmark. Dette udsagn er et forudsigeligt ekko af erhvervslivets fryd over udsigten til, fremover at vade i billig arbejdskraft.
I et indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen siger direktør Erik Nielsen fra investeringsbanken Goldman Sacs, at dansk erhvervsliv har fantastiske muligheder i øst. Danske virksomheder kan tappe et højt uddannet, men stadig billigt arbejdsmarked i regionen.
Erik Nielsen forklarer, at en østeuropæisk arbejder producerer halvt så effektivt som en dansk arbejder, men han skal stadigvæk kun have en fjerdedel i løn.
Dansk erhvervsliv har allerede i ét årti taget for sig af den billige arbejdskraft. Titusindvis af job indenfor de ufaglærte sektorer er for længst udflaget til Østeuropa. Tekstilindustrien er næsten væk i Danmark.
Nu er turen komme til import af billig arbejdskraft til dét arbejde, som ikke kan udflages, men som nødvendigvis må foregå i Danmark. Det drejer sig primært om anlæg- og byggearbejde, servicearbejde, rengøring, og landbrug.
Daglejere
I disse sektorer er der allerede en hel del illegal arbejdskraft. Ifølge Jens Borking fra forbundet Træ-Industri-Byg anslår politiet, at der arbejder 10-15.000 personer illegalt i Danmark.
SiD gennemførte i 1999 en undersøgelse af bygningsindustrien. Her viste det sig, at 160 virksomheder havde ulovlig arbejdskraft.
Hidtidige erfaringer tyder på, at den østeuropæiske arbejdskraft primært vil blive brugt til sæsonarbejde. Man arbejder i Danmark nogle uger, 10-12 timer om dagen, og vender så hjem.
Det samme gør sig ifølge Ugebrevet Mandag Morgen gældende i Tyskland. Tyske kilder oplyser, at polske rengøringskvinder kommer til Tyskland i busser. De sover 10-12 personer i en lejlighed, arbejder i en lille uge, og vender derefter hjem med de sorte penge.
Intet tyder på, at der kommer stor indvandring af arbejdere, der bosætter sig fast i Danmark. Men daglejerarbejde fra en skurvogn, er langt sværere at kontrollere for fagforeningerne.
Nej til løndumping
Når de østeuropæiske lande bliver medlemmer af EU bliver det lovligt at hyre billige østeuropæiske arbejdere. Det kan ske på de 30 procent af det danske arbejdsmarked, der ikke er dækket med overenskomster.
Der burde ikke være nogen ben i at anlægge en holdning til østeuropæisk arbejdskraft i Danmark. Principielt er det ikke forskelligt fra 1960'erne, da mange indvandrere fra Tyrkiet kom til Danmark, for at arbejde.
De er velkomne, hvis de arbejder på vores overenskomster. Vi accepterer ikke løndumping. Problemet er så, om den den danske fagbevægelse er stærk nok til at komme ud i krogene, og forhindre underbetaling. Det bliver en stor opgave.
Men det er også vigtigt, at der nu bliver en meget mere aktiv kontakt mellem fagbevægelsen i Østeuropa og i de nuværende EU-lande. Arbejdskraftens frie bevægelighed er noget, kapitalen og fanden har skabt.
For arbejdere i øst og vest, er det ikke nogen frihed, men derimod en trussel. For en polsk arbejder er drømmen naturligvis at kunne tjene til livets ophold i Polen. Men det er blevet meget svært med virksomhedslukninger og arbejdsløshed.
Arbejdere i øst og vest har fælles interesser i denne sag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278