Enhedslistens politiske ledelse åbenlyst er gået til højre i dette spørgsmål og er nu på linie med Dansk Folkeparti begyndt at afvise at opfylde internationale konventioner.

Af John Graversgaard og Helge Ratzer, Århus, og Bjarne Overmark, Randers
At deltage i et Hovedbestyrelsesmøde er godt nok en blandet oplevelse.
Vi deltog tre medlemmer, som har erfaringer fra det anti-racistiske arbejde. Formålet var at forsvare, at racismeparagraffen (§266b) er er anvendeligt værktøj (ved siden af andre) i kampen mod racisme og fremmedhad. Et forsvar, som var nødvendiggjort af folketingsgruppens og Arbejdsudvalgets ændring af Enhedslistens hidtidige politik.
En mærkelig situation at stå i, som vi ikke havde troet skulle forekomme. Var det Karen Jespersens skygge, der slog ind over Enhedslisten? Og Søren Krarup havde da også delt roser ud til Enhedslisten i folketingsdebatten. Og magen til useriøs argumentation i Hovedbestyrelsen (HB) skal man lede længe efter.
Flere talte helt uden kendskab til racismeparagraffens indhold og historie. Flere mente, at paragraffen var et angreb på ytringsfriheden, og derfor skulle vi gå ind for at ændre den, så offentlig racistisk propaganda og forhånelse ikke skulle kunne retsforfølges.
Enhedslisten har stemt for en stramning af loven i 1995, og dermed støttet loven. Ikke desto mindre går man i panik, da Dansk Folkeparti ved Søren Krarup stiller forslag om at ophæve racismeparagraffen. I øvrigt et forslag, som Venstre også tidligere har stillet.
I stedet for at afsløre meningen med dette, nemlig at Pia Kjærsgaard og hendes medløbere så åbenlyst kan tilsvine indvandrere og flygtninge, viser Enhedslisten imødekommenhed ved at udtrykke vilje til at ændre racismeparagraffen.
Vi prøvede forgæves at tale om de historiske erfaringer, som har gjort, at vi må have en vis beskyttelse af grupper på lige fod med injurielovgivningens beskyttelse af individet.
Vores argumenter fandt kun støtte hos et mindretal, og vi må konstatere, at Enhedslistens politiske ledelse åbenlyst er gået til højre i dette spørgsmål. At Enhedslisten nu på linie med Dansk Folkeparti er begyndt at afvise at opfylde internationale konventioner, som pålægges de underskrivende lande, herunder Danmark, og i dette tilfælde FN«s konvention om bekæmpelse af racediskrimination.
Enhedslisten er dermed med til at åbne for, at regeringen i sin diskriminationspolitik overfor de etniske minoriteter, kan tage endnu nogle skridt langt ud over kanten af de internationale konventioner.
I den forbindelse betyder Enhedslistens skridt for så vidt angår straffelovens §266b, at Enhedslisten naturligvis ikke med nogen vægt i anden sammenhæng kan arbejde for at få regeringens diskrimination i forbindelse med stramningerne i familiesammenføringsregler og den særlige introduktionsydelse kendt ulovlig hos internationale organer, der kontrollerer landenes overholdelse af internationale konventioner.
Enhedslisten har med sit skridt foretaget en politisk legalisering af regeringens overtrædelse af internationale konventioner. Hvilket yderligere kan legalisere Karen Jespersens forslag om kvoter for familiesammenføring på linje med det, tidligere justitsminister Ninn Hansen blev dømt for i Rigsretten.
HB-flertallets beslutning vil uden tvivl betyde, at medlemmer vil forlade Enhedslisten. Det kan flertallet naturligvis tage sig let, men troværdighedstabet hos de etniske minoriteter og indfødte med en vidensbaseret retsbevidsthed, kan i længden sagtens blive det bidrag til et vælgertab, der sender Enhedslisten ud af Folketinget.
Ikke mindst åbnes en flanke i relation til det nu opstillingsberettigede Minoritetsparti, som formentlig aldrig bliver repræsenteret i Folketinget, men som bl.a. i kraft HB-flertallets holdning i denne sag nemt kan komme til at snuppe så mange stemmer fra Enhedslisten, at Enhedslisten ryger ud ved næste folketingsvalg.
Det sidste er naturligvis ligegyldigt i relation til den principielle diskussion om paragraf 266b, men er samtidig måske det eneste argument, der virkelig kan få folketingsgruppen og HB-flertallet til at genoverveje situationen, inden glideflugten i røven af Dansk Folkeparti fortsætter.
Samtidig med at det ekstreme højre har succes med sin fremmedhadspolitik, og Anders Fogh-regeringen fører en statsracistisk politik mod indvandrere og flygtninge, så optræder Enhedslisten uden nogen klar politisk profil.
I sandhed et tilbageskridt af dimensioner. Vi må derfor opfordre medlemmerne til at blande sig med henblik på, at et kommende årsmøde kan fastholde Enhedslisten på en progressiv og konsekvent politik i kampen mod racisme og fremmedhad.

Sakset fra Enhedslistens blad Rød-Grønne Linjer nr. 14, 20. september 2002.

Fakta om racismeparagraffen
I kølvandet på nazisternes hetz mod Europas jøder, vedtog det danske folketing i 1939 paragraf 266b. Herved forsøgte man at beskytte etniske racer eller religiøse trossamfund mod at blive gjort til syndebukke for nazisterne.
Bestemmelsen omfattede '... den der ved udspredelse af falske rygter eller beskyldninger forfølger eller ophidser til had mod en gruppe af den danske befolkning på grund af tro, afstamning eller statsborgerforhold'.
Efter FN's oprettelse kom der internationalt fokus på racediskrimination, og i midten af 1960'erne tog FN den danske model til sig. I artikel fire i FN's konvention om racediskrimination, forpligter medlemsstaterne sig til at kriminalisere udbredelse af racistiske ideer.
Ordlyden af den danske paragraf blev i den forbindelse ændret, fordi den indtil da kun havde beskyttet danske statsborgere. Efter ændringen beskytter den også udenlandske statsborgere. Folketinget fastholdt ligeledes, at beskyttelsen i Danmark også omfatter tro, hvilket ikke er skrevet ind i FN-konventionen.
I 1987 kom endnu en tilføjelse til, nemlig seksuel orientering. Det skete som en konsekvens af, at også homoseksuelle er udsat for grove overgreb i mange lande.
Senest blev der i 1995 tilføjet et stk. 2, der skærper straffen i de tilfælde, hvor udbredelsen har karakter af propagandavirksomhed. Tilføjelsen blev vedtaget efter at en gruppe nynazister havde fået trykt nazipropaganda på danske trykkerier, og at man derfor ville forhindre, at Danmark skulle blive et fristed for folk, der vil udbrede racistisk og nazistisk propaganda.
Denne ændring blev vedtaget med Enhedslistens stemmer.
I dag lyder Straffelovens § 266b:
'Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.'

Kilde: Center for Journalistik og Efteruddannelse. Mediejura. www.cfje.dk