I dag har Anders Fogh Rasmussen været statsminister i et år. Det har været et år med opfyldelse af snart sagt alle valgløfter, mener regeringen selv.
For at bevise det, har den fremstillet et dokument. Det tager udgangspunkt i i de mest kendte af valgløfterne, samt de lovforslag regeringen har fået igennem eller er ved at få igennem i Folketinget. Ikke overraskende giver det en høj 'score.'.
Men lad os se lidt på nogle af de løfter, der blev fremsat i regeringsgrundlaget.
'Regeringen vil styrke sygehusene'
Det er rigtigt, at der på finansloven for 2002 er afsat flere penge til sygehusene end under den tidligere regering. Regnes 2003 med, er der dog tale om færre penge.
'Det skal være slut med stigningen i skatter og afgifter'
Skattestoppet tvinger stat, amter og kommuner til at indføre mere brugerbetaling, som vender den tunge ende nedad. Vægtafgiften og grundskylden må ikke stige. Men det må togbilletterne og huslejen gerne. Øjensynlig omfatter skattestoppet også et stop for ethvert forsøg på at få alle multinationale selskaber i Danmark til at betale skat.
'Regeringen vil sikre et godt arbejdsmiljø'
Regeringen har fyret løs blandt de ansatte i Arbejdstilsynet, 'liberaliseret' tilsynsreglerne, og skrottet Nyrup-regeringens arbejdsskadereform, som brede kredse i fagbevægelsen støttede.
'Mindre bureaukrati - færre råd, nævn, puljer og tilskud'
Fogh har ganske vist fået ryddet en del ud blandt de 'smagsdommere', han ikke kan lide. Til gengæld er andre kommet til - hovedsagelig folk fra det private erhvervsliv, der er gode til at anbefale privatisering.
'Regeringen vil føre en aktiv miljøpolitik'
Den er der vist gået rent Lomborg i.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278