Det var fire seksårige piger, udmagrede som kz-fanger, som i sidste uge led sultedøden i det nordlige Argentina og blev ofre for den kapitalistiske krise, som har ramt landet
af Ole Larsen, Göteborg
Billederne på udmagrede argentinske børn blev vist på mange fjernsynskanaler den 15. november. Det var fire seksårige piger, udmagrede som kz-fanger, som i sidste uge led sultedøden i det nordlige Argentina og blev ofre for den kapitalistiske krise, som har ramt landet.
Den Internationale Valutafond, IMF stiller nu krav om yderligere nedskæringer i statens budgetter, samtidig med at renterne til de udenlandske storbanker lægger beslag på en stor del af budgettet.
At det bliver arbejderklassen og de arbejdsløse der kommer at yde de største ofre, vidner den stadig mere udbredte fattigdom i Argentina om. Samtidig med at den rigeste del af det argentinske bourgeosie lader champagne-propperne flyve og tangomusikken strømmer gennem de fornemme saloner, breder hungersnøden sig i arbejderklassen.
De fire piger som døde af sult i sidste uge bliver ikke de sidste ofre for kapitalismens krise i landet, hvis IMF's 'program' for at 'løse' krisen bliver ført ud i livet. For det betyder flere lån og øgede rentebetalinger, massearbejdsløsheden øges sammen med privatiseringer og skattenedsættelser for storkapitalisterne, mens hjælpen til de arbejdsløse bliver beskåret.
Samtidig har en dommer indledt en forundersøgelse af oplysninger om at chefer på bilkoncernen Ford`s argentinske fabrikker var aktive i kidnapninger og mord på ansatte, de såkaldte 'forsvindinger' på Ford-fabrikkerne under den fascistiske militærjunta i tiden 1976-83.
Også den tyske bilkoncern Daimler-Bentz's forhenværende chefer på fabrikkerne i Argentina er under mistanke for at have medvirket til 'forsvindinger'. Titusinder af argentinske arbejderaktivister, kommunister og andre antifascister blev myrdet eller 'forsvandt' da den fascistiske militærjunta tog magten i 1976.
Ford Motor Kompagny brugte de samme fascistiske metoder i 20`erne og 30`erne Truslen om kidnapning, tortur og bestikkelse var en del af hverdagen for de kommunistiske arbejderaktivister på bilfabrikkerne i de Forenede Stater.
Kommunisterne arbejdede for at organisere bilarbejderne, men Henry Ford var modstander af fagforeninger og var en af den tyske nationalsocialistiske bevægelses støtter. A. Hitler havde et eneste fotografi på sit kontor i München. I en ramme på væggen hang Henry Ford. Vicepræsidenten for den Bayerske Landdag udtalte i 1923: 'Den Bayerske Landdag har længe haft informationer om at Hitler-bevægelsen delvis blev financieret af en førende amerikansk anti-semit, nemlig Henry Ford.'
Ford Motor Compagni var et center for den pro-nazistiske kampagne i Staterne. Henry Ford udgav avisen Dearborn Independent som var fyldt med propaganda mod Sovjetunionen og den 'jødisk-kommunistiske sammensværgelse'.
På Ford-bilfabrikkerne havde koncernen sit eget politi med et net af stikkere som skulle holde øje med arbejdernes politiske og faglige aktiviteter. Derfor arbejdede de amerikanske kommunister i illegalitet med livet som risiko for at organisere arbejderne. Truslen om fyring, sortlistning, kidnapning, tortur og død var en del af hverdagen for hundrede tusinder af ansatte på bilfabrikkerne.
I december 1942, midt i en brændende verdenskrig, måtte Ford krybe til forhandlingsbordet og skrive overenskomst med det som i dag hedder United Auto Workers-UAW.
Forfatteren Albert Maltz skrev i 1940 romanen 'The underground Stream. A historical novel of a moment in the american winther'. (På dansk Farlig Understrøm.) Romanen bygger på virkelige begivenheder og beskriver kommunisternes stædige kamp for at organisere bilarbejderne.
Den dag i dag kan de amerikanske bilarbejdere, organiseret i UAW, i kraft af den respekt der blev vundet i de hårde kampe i 30'erne og 40'erne, håndhæve en overenskomst som giver dem en timeløn på godt 190 kroner samt et tillæg på 190 kroner til pensions- og sygekassen.
I takt med socialdemokratiseringen af forbundet UAW har man ført en stadig mere snæver og sekterisk fagegoistisk linje. Forbundet ofrer næsten ingen kræfter på solidariteten med andre arbejdergrupper i landet eller internationalt med fordarbejderne i for eksempel Argentina.
Forkortet af redaktionen
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278