For sagen er den, at alle og enhver EF/EU-afstemning har forandret grundloven, således at selve dens mening er borte.

af Mogens Rump, Sønderborg
Endelig - efter at have afvist nogle sager - tog Højesteret grundloven højtideligt ved kendelsen i 1996, hvori blandt andet blev udtalt, at der ikke ville kunne ske overladelser af beføjelser til EU 'i et sådant omfang, at Danmark ikke længere kan anses for en selvstændig stat'.
Man anerkendte altså, at Danmark var ved at glide ud af historien som en selvstændig stat.
Men Højesteret efterlever åbenbart ikke denne sin egen overbevisning, for man har den 26. juni 2001 givet et yderligere spark til at Danmark - som stat betragtet - forsvinder.
Højesterets flertal afviste nemlig på ovennævnte dato en sag om Schengen-lovens overensstemmelse med grundloven.
Schengen-loven med dens i alt cirka 2000 sider synes ellers at være i skarp modstrid med grundloven. Den sletter den synbare grænse, den giver tysk og svensk politi visse beføjelser i Danmark, og den giver top-hemmelige EU-registre ret til at registrere borgere i landet.
Men Højesterets holdning er åbenbart den, at retten ikke er sat for at beskytte grundloven og folkets rettigheder ifølge denne.
Derfor har og får EU magten og Danmark forsvinder i tågen.
Men 'Foreningen Grundlovsværn 2000' (dannet efter Schengen-lovens tilblivelse) vil ikke så let tilsidesættes af Højesteret. Man har derfor indklaget rettens afgørelse for domstolen i Strassbourg.
Hvem vil stå os bi i dette opgør?
Og nu til noget andet, der dog har et vist sammenhæng med ovenstående..
Man siger fra højeste sted, at grundloven skal forandres. Den er for gammel, den og dens sprog skal moderniseres. Dette siges, selv om man jo ved, at grundloven allerede er totalt ændret. For sagen er den, at alle og enhver EF/EU-afstemning har forandret grundloven, således at selve dens mening er borte.
For eksempel hedder det i paragraf 3, at den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Men den lovgivende magt er nu at finde i Bruxelles, hvorfra der glider en lind strøm af direktiver og forordninger. Og der gives ikke en ny lov i kongeriget Danmark, uden at den passer ind i EU's mønster.
Alt dette er tilendebragt uden at grundlovens paragraf 88 er bragt i anvendelse. Og paragraf 88 er dog den eneste regel som giver mulighed for at forandre grundloven!
Folketinget har ansvaret for den lovstridige handling og for at grundloven skal moderniseres. Folketinget har et efterslæb, og det vil man nu bøde på ved en ny grundlov, der efter de givne vilkår kan udtrykkes gennem en EU-forfatning.
Det skal vi så lokkes til at sige ja til.
Går danskerne virkelig med på den galaj?