Hvor er den offentlig debat og den folkelige opinion? Hvor er de public service medier, hvis fremtid er truet? Hvor er fagbevægelsen med sine lytter og fjernseere traditioner henne?

af Poul-Henrik Jensen.
Daglig leder i DJBFA, forening for danske sangskrivere og komponister.
Det nye medieforlig hastes igennem
Kulturorganisationerne har stiftet et Public Service Råd. Det er sket som en selvbestaltet erstatning for et af de mange råd, som regeringen nedlagde i foråret.
Det nye råd havde i den fortløbende uge foretræde for Folketinget. Anledning var at tinget i ekspres fart behandler fundamentale ændringer i dansk medielovgivning.
14 dage er der afsat fra første behandling til vedtagelse. Med så kort en proces lægger regeringen væsentlige hindringer i vejen for nødvendige overvejelser og en anstændig demokratisk debat.
Dertil kommer at forliget hviler på et meget snævert flertal baseret på det yderste højres liberalistiske Danmark.
Dette flertal afspejler sig i, at de danske mediers fremtid væsentligt ændres ved at:
- DR's bestyrelses får nye beføjelser, hvilket strider mod enhver demokratiske pressetradition.
- udlicitering i DR og salget af TV2 får alvorlige konsekvenser for det samlede mediebillede i Danmark.
- at Danmark på flere områder bevæger sig væk fra dansk og nordisk tradition på medieområdet.
- at højestbydende for fremtiden kan købe til den danske distributionsnet af digitale medier.

Redaktionel frihed
Det overordnede ansvar for opfyldelsen af public servicekontrakten og ansvaret for efterlevelsen af de krav, der heri generelt stilles til blandt andet saglighed, upartiskhed og objektivitet er nu fastlagt til at ligge i DR's politisk udpegede bestyrelse.
Det styrende organ i medieselskabet får dermed redaktionelt ansvar. Det indebærer, at grænselinjerne mellem bestyrelsen og den øverste redaktionelle ledelses ansvar for programvirksomheden ikke bare bliver uklare, men at hele konstruktionen på en fundamental måde strider imod en hævdvunden demokratisk pressetradition. Forslaget indebærer således en alvorlig udhulning af redaktørinstitutionen, hvis grundlag netop er, at den ansvarlige redaktør er ansvarlig for et medies redaktionelle indhold.
Udover det redaktionelle ansvar, ændres DR's bestyrelse også i sin sammensætning, så den repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt. I forhold til de gældende regler får kulturministeren større indflydelse på DR's ledelse, eftersom ministeren udpeger tre af bestyrelsens i alt ti medlemmer. I den nuværende ordning udpeger ministeren kun ét af 11 medlemmer. Det betyder, at antallet af medlemmer, der udpeges af folketingets partier, reduceres fra ni til seks. Dermed formindskes den afspejling af den partipolitiske sammensætning i Folketinget, man tidligere tilstræbte.

Tv 2 sælges
Når privatiseringen af TV2 ønskes gennemført, hænger det først og fremmest sammen med, at de politiske partier bag forliget er villige til at betale den programpolitiske pris, som en privatisering uvægerligt vil medføre.
De samme partier, som alle er logrende efter den private medieindustri.. Især dagbladene og tv-produktionsselskaberne har befundet og befinder sig i økonomiske vanskeligheder. En privatisering af TV2 kan fungere som en økonomisk håndsrækning til de private medieselskaber, som ønsker at ekspandere på nye markeder.
Venstrefløjen (læs Enhedslisten) accepterede ved indgåelse af de sidste to medieforlig, at et reklamefinansieret TV2 kan levere et programudbud, der kan give en konkurrence til den licensfinansierede station, og at denne konkurrence kunne medvirke til at konkurrere mod de kommercielle stationer på markedet.
Med et direkte salg af TV er dette ændret, fordi et privatejet TV2 på grund af auktionsprincippet - højestbydende skal også have forrentet flest midler - ikke vil have samme midler til programproduktion. Licenstilskuddet på ca. 600 millioner årligt til TV2 vil falde bort.
Selv om loven åbner op for at liberalisere reklamereglerne, så TV2 kan reklamere for håndkøbsmedicin og alkohol, vil selv dette usle skridt ikke kunne kompensere og skabe grundlag for en bare nogenlunde programproduktion. Med andre ord, TV2 sælger reklameplads for at kunne producere og indkøbe programmer, og alle de penge, der tjenes på reklamemarkedet, går ubeskåret til ny programvirksomhed.
Oven i hatten, kommer at der nu for alvor åbnes op for networking - altså programsamarbejde mellem lokale kommercielle stationer, der på den måde bliver nye landsdækkende.
Det korte af det lange er så, at et svækket DR alene må bære konkurrencen mod de kommercielle, og pålægges alle de snævrere programmer.

Sendenettet overgår til private
For et par år siden lukkede Warner-koncernen i USA for sende signalet.
Walt Disney, som på det tidspunkt var raget uklar med konkurrenten Warner, fik dermed ikke mulighed for at sende sine programmer ud på nettet, det sendenet, som var ejet af Warner. For første gang så man den magt, som ejendomsretten til sendenettet har.
Med den nye teknik skabes der mulighed for at hidtil kendte distributionsformer af lyd og billeder overgår til andre end det offentlige.
I Norge ejes sendenettet af landets public service station, som sælger ud og skaber rum for de kommercielle . I Danmark bliver det omvendt.
Det digitale sendenet skal sælges til højestbydende og loven tilsigter kun at give de offentlige public service stationer en passende plads på dette net.

Spørgsmål til eftertanke
Så vidt er det altså gået. Hvor er den offentlig debat og den folkelige opinion?
Hvor er de public service medier, hvis fremtid er truet?
Hvor er fagbevægelsen med sine lytter og fjernseere traditioner henne?

Poul-Henrik Jensen.
Daglig leder i DJBFA, forening for danske sangskrivere og komponister. Næstformand for Horserød-Stutthof-foreningen. Kulturpolitisk debattør og medlem af Enhedslisten. Bor i Charlottenlund. 42 år.