27 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stop Unionen nu

Stop Unionen nu

Lørdag, 30. november, 2002, 00:00:00

Der er nemlig tale om, at de kommende ny EU-lande optages i Unionen på langt ringere vilkår end de eksisterende medlemslande har.

Udtalelse fra Kommunistisk Parti i Danmark
Danmarks formandskab for EU slutter med udgangen af året, og formandsperioden afsluttes traditionelt med det helt store topmøde mellem Unionens regeringsledere.
På topmødets dagsorden står øst-udvidelsen og første udkast til en ny forfatning for Unionen - fremlagt af det såkaldte EU-konvent. Udvidelsen skal bane vej for EU's fortsatte ekspansion mod øst og en egentlig kolonisering af Østeuropa. Der er nemlig tale om, at de kommende ny EU-lande optages i Unionen på langt ringere vilkår end de eksisterende medlemslande har. For eksempel ringere landbrugsstøtte, færre medlemmer af EU-parlamentet end befolkningsstørrelserne burde give ret til og så videre. Alt i alt er det B-medlemmer af Unionen man vil have ind, men med fulde forpligtelser til at gennemføre kapitalistisk markedsøkonomi og privatiseringer.
KPiD vender sig mod udvidelsen. Vi siger Stop Unionen.
Konventet lægger op til en egentlig EU-forfatning, der skal erstatte de nationale forfatninger i den ny stat: Europas Forenede Stater. Det er derfor nu der skal protesteres mod EU's planer.
•Vi skal ikke have sløjfet den danske grundlov og andre forfatninger.
•Den nationale suverænitet skal bevares for alle lande i Europa
Derfor opfordrer vi til at slutte op om de folkelige aktiviteter under topmødet 12. -13. december:
•Stop Unionen-København 2002 og Fagbevægelsen mod Unionens faglige topmøde på Holmen fredag d. 13, december.
•Folkemødet 14. december på Rådhuspladsen kl. 15.15 med demonstration fra Enghave Plads kl. 13.30 og afsluttende Gallafest i Valbyhallen kl. 17.30
STOP UNIONEN - FORSVAR FOR VELFÆRD OG DEMOKRATI - NEJ TIL EU-HÆR - FOR INTERNATIONAL SOLIDARITET.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. nov. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp