Socialdemokratiet har lagt stemmer til, og har dermed fuldt og helt accepteret de borgerliges præmisser på dette, som på andre områder.

Udtalelse fra SiD/Bryggeriarbejdernes Fagforening for Kbh. og Omegn
Det første år med den borgerlige regering har bekræftet vore forudsigelser. Med Dansk Folkepartis støtte har regeringen angrebet velfærden, taget fra de fattige og givet til de rige, og forringet de regler og ordninger, som kan beskytte lønmodtagerne.
Med påstanden om 'mangel på arbejdskraft' og 'flere i arbejde' angribes dagpenge, kontanthjælp, mindsteløn, og efterløn. Disse tiltag skaber ikke nye arbejdspladser. Men de tvinger lønmodtagerne - ledige såvel som beskæftigede - til at slås mere indbyrdes, om de job der er. Den tidligere regerings politik med aktivering og praktik på ikke-overenskomstmæssige vilkår bliver videreført og skærpet. Den rette betegnelse for noget sådant er statsligt organiseret løntrykkeri. Socialdemokratiet har lagt stemmer til, og har dermed fuldt og helt accepteret de borgerliges præmisser på dette, som på andre områder.
Vort forbund har kritiseret forliget om 'Flere i arbejde', hvad vi hilser med tilfredshed. Men vi tager afstand fra forbundsformand Poul Erik Skov Christensen udtalelser om 40 år på arbejdsmarkedet som et muligt krav for adgang til efterløn. Det er et rent spareforslag, som vil medføre, at endnu flere af vore medlemmer går glip af efterlønnen. Vi kræver, at vort forbund kæmper for at ordningen genetableres som en solidarisk ordning.
Der mangler ikke arbejdskraft nu, eller i overskuelig fremtid. Der er cirka 150.000 registrerede ledige, og tallet vokser. Cirka 200.000 er anbragt i perspektivløs aktivering og på kontanthjælp.
Sandheden er, at de færreste arbejdsgivere vil investere i ordentlige arbejdsvilkår. Sandheden er, at det brede flertal i Folketinget ikke vil, eller ikke tør, stille krav til arbejdsgiverne, og sikre de fornødne tilbud til alle ledige om uddannelse og ordinær beskæftigelse på overenskomstmæssige vilkår.
Sandheden er, at manglende vilje hos regering og Dansk Folkeparti betyder, at mange multinationale selskaber ikke betaler skat. Der er formodentlig tale om mellem 5 - 15 milliarder kroner, der unddrages statskassen, og dermed den fælles husholdning.
Samtidig forsøger regeringen og det borgerlige flertal - Dansk Folkeparti indbefattet - at fjerne eller svække de redskaber, som fagbevægelsen skal bruge for at sikre medlemmernes løn- og arbejdsvilkår: Aftaler om arbejdstid, eksklusivaftaler, konfliktret, ordentlig miljølovgivning med dertil hørende kontrol og straffe til arbejdsgiverne. De forsøger også at ødelægge et velfungerende fagligt a-kassesystem, så der kan drives ren klapjagt på de ledige. Med et usolidarisk skattestop tvinger de kommuner og amter til at skære skive for skive af velfærden.
Industriarbejdere, uddannelsessøgende, pædagoger, lærere, sygehuspersonale og brugerne har protesteret aktivt mod denne politik. Men vi savner en organiseret, slagkraftig faglig og politisk opposition, der målbevidst arbejder for at udvikle et alternativ til den borgerlige politik. Vi kan derfor kun opfordre alle arbejdspladser og klubber til at rejse den politiske debat på landets arbejdspladser om hvad det er for et samfund vi vil have, og til at engagere sig i det tværfaglige samarbejde i Fagligt Ansvar.

Vedtaget på generalforsamling den 30. november.