14 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvorfor drikker Jeppe...

Hvorfor drikker Jeppe...

Onsdag, 04. december, 2002, 00:00:00

For eksempel er det for dumt, når man kan høre om en arbejdsløs, der ikke kan få bevilget uddannelse som sygeplejerske, på trods af, at der er et skrigende behov for flere sygeplejersker.

af Søren Søndergaard, arbejdsmarkedsordfører Enhedslisten
De såkaldte økonomiske vismænd mener, at arbejdsløshedsunderstøttelsen er for høj, og efterlønnen for dyr. Hvad med i stedet at tage fat på de virkelige problemer på arbejdsmarkedet?
Det er tankevækkende, at så mange mennesker foretrækker efterlønnen frem for arbejde, allerede i 60 års alderen. Det gælder jo også for arbejdere og akademikere i ret vellønnede job, som tit går ned til den halve indkomst, når de går på efterløn.
Det er et tydeligt tegn på, at arbejdsforholdene på alt for mange arbejdspladser er for ringe, og det er her, der skal gribes fast, hvis vi skal fastholde flere på arbejdsmarkedet.
Også for de yngre aldersgrupper er det afgørende problem den store udstødning.
Når en undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet konkluderer, at dårligt arbejdsmiljø er skyld i en tredjedel af alt sygefraværet i Danmark, så burde det få alle alarmklokker til at ringe. Det betyder jo, at 57.000 årsværk går tabt hvert år.
For slet ikke at tale om den nedslidning af arbejdskraften, som betyder, at over 250.000 mennesker i den erhvervsaktive alder er på førtidspension.
Kun på et enkelt punkt har vismændene fat i den lange ende. Nemlig, når de peger på, at der er brug for mere målrettede og længerevarende uddannelsesforløb. For eksempel er det for dumt, når man kan høre om en arbejdsløs, der ikke kan få bevilget uddannelse som sygeplejerske, på trods af, at der er et skrigende behov for flere sygeplejersker.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. dec. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp