Jeg vil påstå, at bogen ikke er blevet anmeldt, alene fordi forlaget er for lille.
af Bjarne Jensen, Brede
Forlaget Algarve har for nylig udgivet en bog, der hedder Håndbog for plattenslagere, det er ikke noget dybsindigt værk men alligevel sælger bogen godt og kan købes i enhver boghandel og lånes på bibliotekerne. Bogen udkom i november.
Det selv om bogen ikke er blevet anmeldt i en eneste avis. Forlaget sendte ellers mange bøger ud til anmeldere. Jeg vil påstå, at bogen ikke er blevet anmeldt, alene fordi forlaget er for lille. Bogen er blevet købt af bibliotekerne og de køber vil ikke noget lort.
Mit bud på menagen er, at de store forlag udelukker de små forlag fra at få anmeldt deres bøger ved simpelthen at købe sig plads i aviserne på den ene eller den anden måde. Stol på mig jeg har tæft for en god forretning. Jeg er langt fremme med nogle historier om mine oplevelser i den blaserte bogverden. Jeg vil forsøge at gøre dem sjove.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278