Polen er murbrækker for de andre østlande i forhandlingerne
af Karen Sunds, DKP/ML
Efter EU-udenrigsministrenes møde, mandag og tirsdag, må det danske formandskab konstatere, at Polen ikke er så let at charme på plads.
Polen kræver simpelthen bedre betingelser for optagelsen. Hermed er det danske EU-formandskab reelt ikke ret langt før selve EU-topmødet i dag.
For Polen er murbrækkeren for de andre lande i forhandlingerne. Alle andre har gjort deres resultat afhængig af, at der ikke åbnes for posen igen. Statsminister Anders Fogh Rasmussen kan derfor ikke give Polen mere, uden at hele spillet genåbnes.
Status i dag, hvor topmødet åbner, er at en række lande har tiltrådt det danske forslag, under forudsætning af at ingen andre får mere.
Det drejer sig om Cypern, Slovakiet, samt de tre baltiske lande. Den præcise status på Tjekkiet, Slovenien, Ungarn er fortsat usikker. Polen og Malta er fortsat langt fra en løsning.
Per Stig Møller kom i tirsdags med en officiel advarsel til Polen om at holde igen med kravene.
- Hvis Polen ikke vil være medlem af EU, må vi acceptere dette, sagde han.
Polen
Der er dog tale om et politisk spil. Polen er så langt det økonomisk og befolkningsmæssigt største land.
Dertil kommer at Polen er det vigtigste investeringsområde for Tyskland. Man kan derfor roligt slå fast, at der bliver ikke nogen østudvidelse uden Polen.
Den polske regering står i en vanskelig politisk situation. Næsten 70 procent af vælgerne siger i en ny meningsmåling, at de mener, at EU's oplæg er alt for diskriminerende overfor de østeuropæiske folk. Og at den polske regering ikke skal acceptere det.
Den polske regering er meget EU-ivrig. Og havde gerne skrevet under. Men den pustes i nakken af sin befolkning. Den frygter simpelthen for, at en efterfølgende folkeafstemning vil give et nej.
Dertil kommer, at Polen bliver presset af de øvrige Visegrad-lande.
Polen blev på et møde i Visegrad-gruppen i sidste weekend kritiseret af de andre lande, for at være for svag i forhandlingerne. I mødet deltog Tjekkiet, Polen, Ungarn og Slovakiet. De fire lande enedes om at stå sammen i forhandlingerne.
Derfor er det meget sandsynlig, at EU-lederne under selve topmødet må hoste op med flere penge.
Også de øvrige EU-lande lægger bomber ind i processen.
Det er faktuelt, at Tyskland ikke har givet tilsagn. Uden et tysk ja, er der ingen udvidelse. Derfor er Tyskland og Polen reelt nogle af de lande, der afgør denne sag.
Samtidig har Frankrig udtalt, at man vil kræve, at alle østeuropæernes aftaler om landbrug skal tages op igen i 2006.
Her skal EU vedtage en landbrugsreform. Det ville betyde, at østeuropæerne skal til at forhandle det hele igen om fire år. Dette ville næppe blive accepteret. Det er dog ikke klart, om det er andet end spilfægteri.
Tyrkiet og Cypern
Problemet med Cyperns deling i en græsk- og en tyrkisk del, samt Tyrkiets charmeoffensiv overfor EU, kan vise sig at blive det største problemkompleks på topmødet.
Tyrkiet har åbent tilbudt EU en politisk studehandel. Hvis landet bliver lovet en startdato for tiltrædelsesforhandlinger, vil Tyrkiet til gengæld skrive under på den aftale om Cyperns genforening, som FN har fremlagt. Noget for noget.
Derfor er EU under pres for at give Tyrkiet indrømmelser under EU-topmødet. Frankrig og Tyskland har foreslået, at der indledes forhandlinger om Tyrkisk EU-medlemskab i juli 2005.
Spørgsmålet om Tyrkiets medlemskab er andet og mere end en debat om religion og menneskerettigheder.
Tyrkiet er sammen med Storbritannien USA's mest loyale talerør i Europa.. Og landet vil fungere som USA's trojanske hest i Unionen.
Det er ikke uden betydning i den voldsomme rivalisering mellem de to supermagter. En rivalisering, som vil blive mere intens i de kommende år, hvor EU sætter fart på sin militære opbygning.
Der er nok af problemer for Anders Fogh Rasmussen. Trods dette er der næppe tvivl om, at udvidelsen kommer på plads i København. Om det så skal tage søndag med.
Årsagen er først og fremmest, at det er vitalt for EU at sikre sine økonomiske interesser i Østeuropa. Derudover ville det være et stort prestigetab, hvis udvidelsen går i vasken i København.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278