Både den forrige og den nuværende regering har en økonomisk politik, som siger, at der skal være mindst 5 procent arbejdsløse, ellers bliver arbejderne for kæphøje og forlanger mere i løn

Tue Tortzen, 45 år. Formand for SiD Hillerød siden 1997.
EU's formål om fuldstændig privatisering og kræfternes frie spil mærkes tydeligere og tydeligere i hverdagen, i kommunerne og i fagforeningerne.
Hillerød Byråd har netop vedtaget et forslag om at skabe en konkurrerende formidling af arbejde til byens bistandsmodtagere.
Der er givet 3,5 millioner i EU-støtte til formålet , så kommunen kan betale et firma for at tage sig af arbejdsformidling af halvdelen af vores bistandsmodtagere, mens kommunen selv skal formidle for resten.
Bortset fra konsulenter og formidlere bliver der ikke en eneste arbejdsplads mere ud af den konkurrence, men der er taget hul på at arbejdsformidling er en vare, man kan tjene penge på ligesom at handle med kartofler.
Det er det man kalder liberalisering.
Der er ikke tale om at øge omsorgen for børn og gamle, lægge fortove om, så man ikke falder over fliserne, sanere kloaksystemet eller skabe andre arbejdspladser, som kunne gøre 'plads til alle ' og 'det åbne arbejdsmarked' til realistiske paroler.
For sammen med de smukke visioner har både den forrige og den nuværende regering også en økonomisk politik, som siger, at der skal være mindst 5 procent arbejdsløse, ellers bliver arbejderne for kæphøje og forlanger mere i løn.
Ledigheden findes først og fremmest blandt de ufaglærte og lavtlønnede, og hvis vi ikke er bange for at blive fyret vil vi måske ikke finde os i at være lavtlønnede! Den slags må en ansvarlig regering tage højde for.
Når der ikke er så mange ledige, må man altså have nogen flere på banen, og det er desværre nok her man skal finde årsagen til den store iver for at afskaffe efterlønnen og få flere bistandsmodtagere til at stå til rådighed .
Flere ledige hænder, som rækker frem mod jobs som ikke findes.
Mange af de som nu er på støtten eller bistand, er sorteret fra i offentlige nedskæringer og større tempo på arbejdspladserne.
Når den vågne del af fagbevægelsen er opmærksom på om løntilskudsordningerne bliver misbrugt, beskyldes vi for at holde de svage ude og beskytte vore jobs.
Hvem er det som er på bistand eller understøttelse? Det er vores naboer og søskende og gamle arbejdskammerater og venner, og selvfølgelig vil fagforeningen da have dem i arbejde igen.
Men hvis det ikke giver samme rettigheder at være aktiveret eller 'i praktik' som at være på arbejde, - hvis man kan være på understøttelse mens man arbejder - så bliver der jo bare flere og flere ledige med eller uden arbejde.
Vi havde 'pakkesagen' i Hillerød hvor bistandsmodtagere pakkede kosmetik og hospitalsartikler. Andre steder har man samlet cykelhjelme for Danisco eller vedligeholdt golfbaner uden at få løn og uden at optjene ret til understøttelse fra fagforeningen.
Det fik vi stoppet og nu udføres arbejdet efter overenskomsten.
Men det store spørgsmål: kan man både gå ind for 5 procent ledighed og plads til alle - det har fagbevægelsen ikke stillet tydeligt nok.
Når arbejderbevægelsen ikke tør sige sandheden om den økonomiske politik og om EU er der vel ikke noget at sige til at det kniber med tilliden og opbakningen.

Tue Tortzen, 45 år. Formand for SiD Hillerød siden 1997.
Blev formand for Avisbudenes Fagforening i 1973, siden murerarbejdsmand og jord- og betonarbejder.
Medlem af Enhedslisten og DKP. Byrådsmedlem (viceborgmester) for Fælleslisten, som er en socialistisk lokalliste.