Man kan ligefrem se det som en slag søsterlig solidaritet, når socialminister Henriette Kjær og justitsminister Lene Espersen drager i felten for at stoppe den illegale bordeldrift og kvindehandel

af Mikael Hertoft, København
Regeringens nye kampagne mod udenlandske prostituerede er meget klogt tilrettelagt. Man kan ligefrem se det som en slag søsterlig solidaritet, når socialminister Henriette Kjær og justitsminister Lene Espersen drager i felten for at stoppe den illegale bordeldrift og kvindehandel.
Men realiteten er, at de udenlandske prostituerede bliver behandlet groft og lidet søstersolidarisk af det danske politi. Ved den nye kampagne er det tanken, at de prostituerede skal lokkes til selv at melde sig, eller de skal fanges ind af politiet og af folk der sidder og læser annoncer bagerst i Ekstrabladet og kan ringe anonymt på et særligt nummer i Socialministeriet.
Derefter skal pigerne på 15 dages hjernevaskning hvor de skal overtales til at starte et nyt og bedre liv, og så er det hjem igen til Estland eller Thailand eller Moldova, eller hvor de nu kommer fra.
Hvis man virkelig ønskede at være søstersolidarisk var der en langt lettere vej. Man kunne såmænd blot give disse piger tilbud om en opholdstilladelse, en kollegieplads, et års danskkursus og en plads på sygeplejeskolen, lægestudiet eller på pædagogseminariet.
Langt de fleste af pigerne ville sikkert gribe denne chance, og det ville afhjælpe det danske samfunds mangel på folk i disse fag. Realiteten er jo, at disse piger for de flestes vedkommende er blevet tvunget til prostitution af den sociale krise i deres hjemlande.
Letland, som en del af disse piger kommer fra, har den kedelige verdensrekord, som det land, hvor kvinderne føder færrest børn, fordi levevilkårene for kvinder er så elendige. I Rusland og en række andre lande i Østeuropa er forholdene for kvinder næsten lige så slemme. Disse kvinder lader sig lokke af vestens glitter og reklamer. Når så de danske og andre myndigheder kriminaliserer dem og nægter dem opholds og arbejdstilladelse, så tvinges de til at underkaste sig deres alfonser.
Samtidig tvinger regeringen tusindvis af indvandrede kvinder, der har giftet sig med danske statsborgere ind i slaveri-lignende forhold, hvor de er underkastet deres mænds og Udlændingedirektoratets forgodtbefindende. Enhver som ikke kommer fra Schengenområdet, der gifter sig med en dansk statsborger og bosætter sig her i landet er efter den nye udlændingelov underkastet et tvangsægteskab i syv år.
Manden kan sætte dem på gaden og trække. Han kan tæve konen morgen og aften, og hvis hun ikke finder sig i det, så kan hun bare tage tilbage, hvor hun kommer fra. Hvis hun ikke gør det frivilligt, så kan manden ligefrem ringe efter politiet og bede dem om hjælp. Hvis en pige får et arbejde her eller et barn, er det ingen garanti mod at blive udvist.
Den danske Udlændingelov er en skamstøtte, hvor vores indvandrere underkastes en smålig og fjendtlig behandling, og hvor politiets udvisningsmaskine efterhånden er uhyre velsmurt. Dette udsætter Danmark for foragt og afsky i mange lande. Det ry landet havde opbygget som socialt, venskabeligt og fredeligt ødelægges hurtigt.
Det er jo ellers regeringens politik, at en række lande østlande skal ind i EU. Men den måde regeringen byder deres borgere velkommen på, er med udvisninger og tvang. Er det en måde at sige 'hjertelig velkommen til Vesten, vores længe ventede søstre og brødre fra Polen, Estland, Letland og Litauen?'