udvidelsen i vidt omfang fungerer som et reelt koloniseringsprojekt, der blandt andet vil medføre en enorm arbejdsløshed blandt polske landbrugere.

af Ole Krarup, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
Samtlige EU-parlamentets politiske grupper istemmer topmødets jubelkor, der har hyldet den vedtagne udvidelse af EU som en politisk succes. 'Europas samling er tilendebragt', lyder det glade budskab.
Men hvad er virkeligheden bag eurokraternes højstemte retorik?
Svaret rummer to sammenhængende punkter, som gør det indlysende at den vedtagne udvidelse udgør et politisk højrisiko-projekt, der nøje afspejler EU-projektets svagheder.
På den ene side: De afgørende betingelser der er opstillet for medlemskab (Københavns-kriterierne), er langt fra opfyldt. Det gælder ikke mindst kravet om at den juridiske og administrative infrastruktur i de nye medlemslande skal kunne sikre, at landene ikke blot på papiret har tiltrådt den samlede EU-lovgivning ('Acquis Communautaire'), men også at de skal kunne omsætte den i praksis. Noget sådant kræver - som minimum - en effektiv forvaltningsstruktur og et meget stort retspersonale i både den offentlige og den private sektor.
Der er ingen realistiske muligheder for at disse forudsætninger kan opfyldes inden for de vedtagne tidsrammer, det vil sige 1. maj 2004!
Den anden side er, at udvidelsen i vidt omfang fungerer som et reelt koloniseringsprojekt, der blandt andet vil medføre en enorm arbejdsløshed blandt polske landbrugere. Uden at jeg behøver at diskutere nødvendigheden af rationaliseringer (men gud fri dem fra det industrialiserede pesticid-landbrug og Gylle-baronerne!) - er den blotte viden om de sociale konsekvenser nok til at alarmklokkerne slår kraftigt: Et land der i forvejen plages af høj arbejdsløshed, vil nærmest blive slået omkuld med udsigten til to til tre millioner flere arbejdsløse.
Størsteparten af den østeuropæiske industri venter på at blive overtaget for driftige tyske og skandinaviske virksomheder, som kan lukrere af den lave arbejdsløn (cirka en femtedel af vores) og favorable finansierings- og skatteordninger.
De nye medlemslande vil komme til at udgøre en slags filialsamfund i EU's periferi.
Fra Folkebevægelsens og andre nordiske unionskritikeres side vil vi yde al tænkelig demokratisk støtte til at projektets virkelige funktion bliver anskueliggjort for den totalt uforberedte befolkning.