Det var rørende at høre statsministeren i sin nytårstale gøre nogle indvandrer-gruppers religiøse formørkelse til det største problem i dagens Danmark.

af Søren Søndergaard, MF for Enhedslisten
Man kunne næsten få den tanke, at han forsøger at bortlede opmærksomheden fra, at arbejdsløsheden, fattigdommen og ulighederne faktisk er stigende i det danske samfund.
Men hvis statsministeren virkelig vil bekæmpe religiøs middelaldertænkning, hvad er så grunden til, at han har været med til at lukke Danmarks grænser for folk, som netop flygter fra religiøs fundamentalisme? Hvad er så grunden til, at regeringen tøvede med at fordømme steningsdomme mod kvinder i Nigeria? Og hvad er grunden til at Danmark som EU-formandsland har sat sig i spidsen for at forbedre forholdet til det reaktionære fundamentalistiske regime i Iran?
Statsministeren tager afstand fra religiøs fundamentalisme, når han kan bruge det mod udlændinge i Danmark, men når det gælder den internationale kamp mod de reaktionære fundamentalistiske regimer i for eksempel Iran og Saudi Arabien, så er han tavs som en lukket nytårsøsters.
Og når det gælder formørket middelaldertænkning kan statsministeren passende gribe i egen barm. Han, hans parti Venstre, hans regeringsfæller fra De Konservative og hans særlig gode venner i støttepartiet Dansk Folkeparti talte kraftigt for at bevare retten til børnebank, da denne ret - med Enhedslistens hjælp - blev afskaffet under den tidligere regering.
Kan vi være sikre på, at disse mørkekræfter, der desværre har flertal i Folketinget for tiden, ikke stiller med forslag i det kommende år om at genindføre forældres ret til at banke deres børn?