Det sandinistiske Nicaragua kalder Trads for et hæsligt diktatur. Sandinisterne prøvede desperat at opbygge en menneskeværdigt samfund i et lille fattigt land, mens USA finansierede en guerilla ved grænserne som man lå i krig med i adskillige år.

af Mikael Hertoft, København
David Trads har skrevet en leder om 'Kommunistisk Ondskab' i Information den 28. december, med en hadskhed og skingerhed som indtil nu har været en sjældenhed i Informations spalter.
Det sandinistiske Nicaragua kalder Trads for et hæsligt diktatur. Sandinisterne prøvede desperat at opbygge en menneskeværdigt samfund i et lille fattigt land, mens USA finansierede en guerilla ved grænserne som man lå i krig med i adskillige år. Der har givetvis været dræbte på begge sider, og en borgerkrig er altid beskidt.
Men at hævde at Nicaragua er lig med Francos Spanien, Bothas Sydafrika og Pinochets Chile - det er ganske enkelt historieforfalskning. Og hvad skete der med dette hæslige diktatur, da Sandinisterne og Daniel Ortega tabte valget? Ja de trådte tilbage og overlod regeringsmagten til valgets sejrherrer - en meget diktatorisk opførsel må man sige!

David Trads ser helt bort fra, at da det onde Pol Pot regime i Cambodia /Kampuchea myrdede løs på civilbefolkningen, så var det Vietnam - det socialistiske Vietnam - der lod sine tropper rykke ind i nabolandet og sætte en stopper folkemordet, mens blandt andet USA modsatte sig Vietnams indblanding.
Når det drejer sig om Cuba så er det rigtigt, at der har været forfølgelser af homoseksuelle - dog måske snarere på grund af den latinamerikanske macho-tradition end kommunismens indbyggede ondskab. Der har også været en stærk begrænsning af ytringsfriheden i det hele taget, hvilket dog langt fra gør at Cuba kan sammenlignes med den lange række af militærdiktaturer i Latinamerika - i Chile, Argentina, Uruguay, Colombia, Brasilien, hvor terrorregimer ofte strakte sig over årtier og med tusindvis af dræbte.
Hvad David Trads helt overser er, at det under umulige vilkår er lykkedes på Cuba at skabe basalt rimelige vilkår for de store fattige masser, og blandt andet et sundhedssystem der er enestående i den tredje verden.

Med hensyn til Sovjetunionen, så er det urigtigt at hævde, at den danske venstrefløjs store flertal var stalinistiske medløbere. Tværtimod blev SF dannet i 1958 fordi det store flertal af venstrefløjen ikke kunne støtte den sovjetiske invasion i Ungarn. Ved det efterfølgende valg blev DKP reduceret til næsten ingenting, mens SF overtog rollen som venstrefløjens store parti - på et klart demokratisk, antistalinistisk grundlag, noget som også VS og Enhedslisten står for. På venstrefløjen er der kommet ikke en, men mange bøger og skrevet utallige artikler, hvor stalinismen bliver kritiseret og der har været ikke en, men talrige diskussioner om undertrykkelse i de såkaldte socialistiske lande.
Men det er rigtigt at store dele af venstrefløjen nærede et håb til Sovjetunionen - et håb om at dette store land ville kunne frigøre sig fra den autoritære stalinisme og opbygge en demokratisk socialisme. Dette håb baserede sig på en forståelse af at Sovjetunionen var et meget modsætningsfuldt samfund - et samfund med massiv undertrykkelse og samtidig et samfund der satsede stærkt på modernisering og opbygning som blandt andet sikrede uddannelse og et rigt kulturliv til et folk der før revolutionen for størstedelen havde været analfabeter.
Sovjetunionen faldt sammen på grund af sine indre modsætninger. Men før man udbreder sig om hvor dårligt befolkningen havde det i Sovjetunionen, kan der være grund til at se, hvordan den har fået det efter det sovjetiske sammenbrud. Hvad befolkningen i Rusland og de andre postsovjetiske stater har oplevet har i halvfemserne været et voldsomt fald i levestandarden og levealderen, samtidig med at en række samfundsfunktioner er brudt sammen. Samtidig sidder der langt flere i fængsel i dag i 'det demokratiske Rusland' end der gjorde i Sovjetunionen i dets sidste år.

David Trads slutter med en hyldest til 'det gode USA' der 'i det lange historiske lys kæmper det godes kamp for frihed, for fred, for demokrati'. Ikke et ord om udryddelsen af indianerne i Nordamerika. Ikke et ord om negerslaveriet, om den brutale invasion af Vietnam. Ikke et ord om at USA bruger langt flere penge på våben end noget andet land. At USA ser det som sin ret at opbruge verdens fælles ressourcer i et hurtigt tempo og er ved at starte en ny hasarderet krig der kan bringe verden til randen af tredje verdenskrig.

Mikael Hertoft er medlem af Enhedslisten