01 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Pas på hovederne

Pas på hovederne

Lørdag, 11. januar, 2003, 00:00:00

Opgør med kommunismen og de religiøse forklaringer er to af tidens trends

Snekaos i Danmark, hed det i landsmedierne. Frederikshavn lammet af sne, faldt de lokale medier i.
USA er frihedens bastion, lyder det i de amerikanske medier. USA har i historiens lange lys i reglen kæmpet de godes kamp - for frihed, for fred, for demokrati, for det enkelte mennesker; skrev chefredaktør på David Trads, Information.
Der har igennem længere tid været to eksponerede trends. Den ene er et fortsat opgør med kommunismen og de kommunistiske staters historie. En del af dette er tidligere ungdomsrevolutionære fra 70'ernes begyndelse står frem og bekender deres potentialer som bødler og det der er værre. Den anden er religionen som svar på alle livets tildragelser, som for eksempel når tv-avisen interviewer en præst om snesituationens virkning på menneskers spirituelle tilstand.

Det bedste og det værste
Information bragte den 28. december en leder under overskriften 'Kommunismens ondskab'. Det var omtalte Trads, der havde skrevet den. Hovedpointen er, at kommunisme er det ondeste af alle verdener mens USA er det bedste af alle verdener. Det udløste trods alt en mindre storm blandt Informations læsere, som fik Trads til yderligere at forklare sine synspunkter.
Nu er det ikke fordi det er så helt afgørende, hvad der står i Information, men bladet står ikke alene. Der er aktuelt mange der trækker på den sammen hammel. Det er bemærkelsesværdigt, at nedsablingen af de kommunistiske stater bruges til at fremhæve USA. Det er dog åbenlyst, at USA er årsag til megen elendighed i verden. Men der er blot tale om fejl, uheldige omstændigheder eller en depressiv økonomi, får vi at vide. Det borgerlige samfund har haft mere end 200 år til at perfektioner sit system. Man kan ikke sige, at det er lykkedes.
Det afgørende er jo ikke de formelle frihedsrettigheder, men den politik som Bush-regeringen, de amerikansk ledede institutioner som WTO og IMF samt de multinationale fører. Har Trads - som åbenbart har talt med gud og hver mand - talt med bare eet af de 30.000 børn, der dør dagligt af årsager, der kunne være afbødet? Og som ikke bliver det af hensyn til verdensmarkedet, den økonomiske frihed, geopolitiske strategier, indsatte regimer og så videre.
Der kunne nævnes tusinder af grunde til, at USA ikke kan kaldes en model for fremtiden. Ja hvad skal vi kalde USA? Det er ikke fascisme. Det er ikke et diktatur. USA's politiske praksis som påføres verden mangler et navn - 'Det gode Amerika' er det i al fald ikke. Næppe nogen ville vide hvem der taltes om.

Den virkelige bevægelse
Kommunismen, som er Trads så meget imod, er heller ikke et formelt system. 'Kommunismen er for os ikke en tilstand, som skal etableres, et ideal, som virkeligheden må rette sig efter. Vi kalder kommunisme den virkelige bevægelse, som ophæver den nuværende tilstand..... skrev Marx i teksten Den tyske ideologi.
Hvis Trads tror, at kommunismen er et fikst og færdigt system som med sin angiveligt indbyggede bestialitet og grusomhed skal sættes igennem for at knægte enhvers personlige frihed - så tager han fejl. Den virkelige bevægelse bevæger sig under fødderne på Trads. Folk i alle lande vender sig i stigende omfang mod 'Det gode Amerika'. Det enkelte menneske træffer sine valg og tager sig rettigheder - tilmed til at gøre det sammen med andre.
Organiseringen er det afgørende punkt. Her har bevægelserne og partierne meget der skal læres og meget der skal tænkes nyt. Og der er naturligvis plads til masser af selvkritik, men det skal bevægelserne nok tage sig af.
Ligesom religionen søsættes som vores evige kulturelle arv, er det også en kendsgerning at vores frihed i dag har været en lang kamp mod denne religion og dens institutioner. Trads vil et evigt Amerika. Andre vil fred, velstand og frihed - langt om længe. De to retninger kan ikke forenes. Information har valgt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. jan. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp