Der er en spændt situation mellem USA og Nordkorea. USA anklager landet for at producere atomvåben, USA har udpeget Nordkorea som en del af ondskabens akse sammen med Iran og Irak. USA betegner Nordkorea om et diktatur uden respekt for menneskerettighederne - man er klar til at give lederen Kim Jong-il nærmest hele ansvaret for mangelen på fødevarer og landets øvrige problemer. Dette er et svar på tiltale fra Nordkoreas ambassade i Stockholm.
oversat og mellemoverskrifter indsat af Dagbladet Arbejderen
USA's 'Årlige rapport om menneskerettigheder' vækker altid postyr og vrede.
I år (2002) blev udgivelsen - ligesom tidligere år - straks mødt med hård kritik verden over, og påvirkede de internationale relationer uheldigt.
Som mange lande kommenterer, er det rapportens formål først og fremmest at rejse urimelige kritik og bagtalelse af andre selvstændige stater og åbenlyst at blande sig i deres indre anliggender.
Menneskerettigheder overholdes, når et land sikrer sit folk politiske, økonomiske, kulturelle og alle øvrige rettigheder lovmæssigt, institutionelt og materielt. Disse område falder inden for de enkelte landes lovgivning og de kriterier de bliver bedømt efter vil derfor variere fra land til land tilpasset det sociale system, udviklingsniveauet og folkets værdinormer. Den tommestok som retfærdigheden i et lands menneskerettigheder kan måles ved er bestemt af samfundets karakter.
Ikke desto mindre finder det amerikanske udenrigsministerium, som ikke er en uafhængig eller journalistisk organisation, fejl ved andre landes menneskerettigheder - holder dem op mod deres egne kriterier; det er grov indblanding i disse landes interne affærer.
Amerikansk dobbeltmoral
En talsmand for det vietnamesiske udenrigsministerium insisterede på at Amerikas 'rapport om menneskerettigheder' var et skandaløst forsøg på at blande sig i de interne affærer i hans land. Han tilføjede at Vietnams politiske system og regering var blevet valgt af det vietnamesiske folk og afspejlede deres vilje.
En talsmand for det kinesiske udenrigsministerium anklagede USA for at være dobbeltmoralsk med hensyn til menneskerettighederne og racisme-problemerne.
Det mest bemærkelsesværdige ved Washingtons 'menneskerettigheds'-offensiv er at USA gør brug af menneskerets-diskussionen som påskud for at presse, og nogen gange endda invadere, andre lande.
Et typisk eksempel er Balkankrigen. USA braldrede op om overtrædelsen af menneskerettighederne i Kosovo for at anstifte krigen.
USA er anklaget over hele verden for upassende kritik af menneskerettigheds-situationen i andre lande, fordi landet selv er den største overtræder af menneskerettighederne i verden, og derved ikke kvalificeret til at kritisere andre.
Uligheden er ti-doblet
Menneskerettigheds-erklæringen fra 1948 var et dokument med universel betydning for menneskerettighederne. Erklæringens artikel 3 udtrykker at enhver person har retten til liv, frihed og personlig ukrænkelighed.
Men ifølge en rapport fra USA's statistiske kontor lever over 35,8 millioner amerikanere under fattigdomsgrænsen og mere end 43 millioner - 16 procent af den amerikanske befolkning - har ingen sygesikring, fordi de ikke har råd.
Sådan er USA, det 'rigeste' land i verden. Den 7. september sidste år erklærede sundhedsmyndighederne i Los Angeles byen for en 'sultende by, 'oplyste at omkring 1,4 millioner indbyggere mangler mad, og at 584.000 sulter.
I følge en rapport til den amerikanske kongres fra det amerikanske bolig- og byudviklings-ministerium, havde omkring 5,4 millioner lavindkomst-familier i USA i marts 2000 ikke engang råd til at betale deres husleje.
En undersøgelse, som det amerikanske Institut for Økonomisk politik har udgivet, viser at lønforskellen mellem de højest placerede virksomhedsledere og de almindelige arbejdere var som 42 til 1 i 1980'erne. Ved slutningen af 1990'erne var forskellen steget til 419 til 1.
Fattig, hjemløs og sulten
I følge resultaterne fra USA's Sygesikrings-sammenslutning er fattigdomsraten for hvide amerikanere 15,3 procent, mens den blandt sorte og folk af latin-amerikansk herkomst er henholdsvis 42,5 og 45,7 procent.
USA's Centralbank oplyser, at blandt familier fra minoritetsgrupper er den gennemsnitlige størrelse af deres ejendom 17,28 procent mindre end de hvide familiers, og der er dobbelt så mange hjemløse sorte og spansktalende som der er hjemløse hvide.
Ifølge statistisk data fra den amerikanske forbundsregering er 290.000 mindreårige arbejdere, der iblandt nogle under ni år. Det er illegalt i USA.
Ifølge en undersøgelse fra 'Catering Institute', et uafhængig forskningsinstitut i USA, mener amerikanere at de ikke kan engagere sig i politik, fordi politik er kontrolleret af elitære grupper, og intet har at gøre med valg og afstemninger.
Bogen 'Købet af Kongressen - hvordan retten til frihed og lykke blev beslaglagt', blev udgivet i USA i 1998. I den står der, at mellem 1987 og 1996 stak de største virksomheder i USA mindst 182 millioner dollars i lommen på Kongressens medlemmer og modtog i stedet en del tjenester.
Ifølge en rapport fra den Interparlamentariske Union i januar 2000, var mindre end ti procent i den amerikanske Kongres kvinder. En rapport fra UNICEF's ledelse i december 2001 siger, at i USA er mellem 244.000 og 325.000 kvinder og børn tvunget ind i seksuelt slaveri.
Disse fakta sætter projektørlyset på realiteterne i dagens Amerika, som er i modstrid med landets lederes pralerier om at det er et 'lige samfund', en 'velfærdsstat for alle', og 'den frie verdens leder'.
Den Demokratiske Folkerepublik Korea (DPRK) er folket. Det er de virkelige ledere af staten og samfundet og nyder friheder og udøver deres rettigheder som sådanne.
Befolkningens uafhængighed og værdighed er garanteret lovmæssigt og institutionelt. USA er så blind over for denne realitet, at de fortsætter med at kaste mudder på Korea, og udstille dermed sig selv som et et uforskammet og despotisk regime.
Læren fra Balkan og Afghanistan
USA er en skamløs krænker af menneskerettighederne, både på eget territorium og rundt omkring i verden. Landet har endda udøvet statsterrorisme.
I nyere tid har de fjernet mange udenlandske statsoverhoveder og regeringer, som vakte sig deres utilfredshed - med snigmord, kidnapning eller sammensværgelser i mod dem.
Og endnu værre. For ikke så længe siden iværksatte USA Balkankrigen, med megen død og ødelæggelse til følge, med påstand om at 'forsvare menneskerettighederne.'
Landet har også dræbt eller såret utallige uskyldige civile i Afghanistan med 'Krigen mod Terror' som påskud.
Ved sit 40-års jubilæum udgav Amnesty International en års-rapport i hvilken den beskrev USA som en hovedforhindring i arbejdet for at opnå fremskridt med menneskerettighederne verden over.
Det internationale samfund bør skærpe sin årvågenhed over for krænkelser af menneskerettighederne fra USA's side, og agere samlet mod disse krænkelser.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278