I Dagbladet Arbejderen den 4. januar bringes en artikel om Baskerlandet. Heri bringes mange forvrøvlede og direkte forkerte påstande.

af Bjørn Jensen, København
For at slå en ting helt fast: Batasuna er endnu ikke forbudt, med midlertidigt suspenderet. Dette står i artiklen, men vedbliver alligevel med benytte termen forbudt.
Så skriver journalisten sætningen 'en gruppe med betegnelsen ETA'. Jeg synes det er lidt respektløs at bruge denne betegnelse for en revolutionær gruppe der har kæmpet for deres folks og arbejderklassens rettigheder i 43 år, og som har og forsat nyder stor folkelig opbakning, især blandt arbejderklassen i Baskerlandet.
Desuden har Batasuna ikke kun syv medlemmer i Euskadis parlament men også otte i Navarra der ligeledes udgør en del af Baskerlandet. Dette er på trods af at enhver med bare lidt kendskab til konflikten ved, at Kongeriget Navarra (824-1841) var den eneste baskiske statsdannelse. Er udeladelsen et tegn på at Arbejderen ikke anerkender baskerne i Navarras nationalitet og kamp?
Desuden fifler Arbejderen med tallene. I fakta boksen står, at Batasuna har fået indvalgt 800 repræsentanter på kommunalt plan (helt præcist er tallet 8xx). Hvorfor skriver arbejderen så at antallet er op mod 1000, når de nu rent faktisk har de rigtige tal?
Der benyttes også ordet terrordrab, om ETA's likvideringer af besættelsesmagtens repræsentanter. Jeg er ærligt talt rystet over, at Arbejderen i denne sag går borgerskabet og de spanske fascisters ærinde ved at stemple ETA som terrorister. Arbejderen arbejder åbenbart med en - ikke særligt stringent analyse der siger: Sultne indianere er frihedskæmpere - revolutionære baskere er terrorister.
Arbejderen burde støtte den folkelige kamp for socialisme i det besatte Baskerland, og dermed ETA, som er det militære udtryk for den kamp, ligesom Batasuna er det i parlamenterne. I stedet har man betrådt borgerskabets linie, man har gået fascisterne i bedene og konsekvent overtaget deres sprogbrug.
Det må mane til undren i Baskerlandet at det 'revolutionære' dagblad i Danmark kalder udvikleren af socialismen i deres land, og den eneste der under diktatoren Franco udførte militære anslag mod det fascistiske regimes strukturer, for terrorister der udfører terrordrab.
ETA forsætter den militante kamp som den baskiske underklasse kontinuerligt, siden slaget ved Orreaga i det ottende århundrede, har ført mod de spanske og franske besættelsesstyrker.
Desuden kan jeg ikke forstå, at man i artiklen nedgør det baskiske sprog, som jo netop har stået helt centralt i baskernes kamp, efter at Franco på alle måder forsøgte at undertrykke det.
Det er simpelthen under al værdighed, at latterliggøre som journalisten gør i artiklen. Det der piner mig er, at et dagblad der kalder sig selv socialistisk og gudhjælpemig er udgivet af et marxistisk-leninistisk parti på den måde kaster vrag på den baskiske arbejderklasses heroiske kamp for et frit og retfærdigt samfund styret af folket.

Den omtalte artikel:Batasuna forbudt - hvem bliver næste...

Svar til Bjørn Jensen
Dagbladet Arbejderen bragte den 4. januar et interview med to ledende medlemmer af det baskiske parti Batasuna. Formålet med denne artikel er at give mulighed for at partiets holdninger og modstanden mod den spanske stats illegaliserering gøres kendt for avisens læsere.
Artiklen er faldet Bjørn Jensen for brystet. Kernen i hans kritik er at Arbejderen ikke åbent støtter ETA, men skrev at ETA har gennemført terrordrab på politikere, politifolk og militærfolk. Arbejderen har 'betrådt borgerskabets linie, man har gået fascisterne i bedene og konsekvent overtaget deres sprogbrug', mener han.
Jeg er ikke enige i denne kritik. Luk øjnene op og se på virkeligheden. Likvidering af enkeltpersoner fra den borgerlige statsmagt har været forsøgt flere steder i Europa, for eksempel i det tidligere Vesttyskland og Italien. Ligesom i Spanien og Baskerlandet var konsekvensen af disse metoder det modsatte af de erklærede hensigter. Magthaverne blev styrket. Demokratiet blev indskrænket og kampen vanskeliggjort. Kampformer må således vælges med grundig omtanke.
På et punkt har Bjørn Jensen dog ret. Han kritiserer at jeg skriver, at det baskiske sprog er 'helt uforståeligt'. Fra min side var det ikke ment nedsættende. Den pointe jeg ønskede at fremhæve, var det baskiske sprog særpræg. Jeg skal gerne medgive, at det mildest talt ikke lykkedes med den uheldige formulering.
Med venlig hilsen Sven-Erik, redaktionen