Der er lang vej endnu før dødsstraffen bliver afskaffet i USA

af Dorthe Andersen, Roskilde
Guvernør Ryans initiativ til at benåde alle dødsdømte i Illinois er et modigt tiltag, selvom det sker kort tid før han stopper som Guvernør. Inden da, i 2000, havde Guvernøren haft modet til at stoppe henrettelser i Illinois så retssystemets retfærdighed kunne granskes, idet 13 uskyldige var blevet løsladt i Illinois inden for bare syv år.
Det usædvanlige i Ryans tiltag - som førhen ville have været et sikkert politisk selvmord - viser hvor sej kampen er for afskaffelse af dødsstraf i USA eller bare for reformer i retssystemet. Det på trods af at:
- dødsstraffen er uomgørlig.
- et utal af beviser for dens diskriminerende praksis over for fattige og minoriteter.
- over 100 løsladte fra dødsgangene.

De over 100 løsladte er ikke løsladt på grund af appelsystemet, men snarere på trods af det. Havde det ikke været for frivillige kræfters indsats og indsamlinger til fair retsbehandling, havde appeldomstolene gummistemplet dommene - fra den lokale appeldomstol og op til USA's Højesteret.
Retfærdighed i dødsdommene har ikke været i fokus, selvom det var intentionerne da henrettelser blev genindført i 1976. Mest af alt har dommere, anklagere, politikere og embedsmænd tænkt i folkestemning og karriere, og de 38 delstater med dødsstraf har brugt få penge til de ubemidlede dødsdømtes forsvar og appel, og betydelig flere på at dødsdømme og henrette.
Jeg har i nu 11 år været med til at kæmpe for en retfærdig retssag for dødsdømte Thomas J. Miller-El i Texas. Også Thomas er sort og ubemidlet, og fik tildelt et minimum af ressourcer, da han i 1986 stod anklaget for at have røvet et motel, dræbt en receptionist og slået og invalideret en anden.

Under anholdelsen blev Thomas selv skudt i ryggen og gennemgik flere operationer. Da han mindre end to måneder efter blev stillet for en domstol var det med en dobbeltsidet kolostomipose, i en svækket og smertefyldt tilstand, og med et vægttab på en trediedel af sin vægt. Han var end ikke i stand til at føre en samtale med sine to beskikkede advokater, hvoraf den ene samtidig stillede op til posten som distriktsanklager.
Under retssagen videreførte anklagersiden den vanlige praksis i domstolen i Dallas: Med alle midler at udelukke sorte fra at tjene i juryen, da man mente at sorte var for uvillige til at dømme og dødsdømme. Det lykkedes en enkelt sort at komme med i juryen, da han tydeligt tjente anklagernes sag: Han mente dødsstraf var 'for nemt' og at man i stedet skulle overhældes med honning og ædes levende af myrer.
Den overlevende og nu lamme receptionist havde før retssagen sagt gentagne gange, at han ikke havde set Thomas før; men under retssagen sagde han pludselig, at Thomas var rovmorderen.

Kampen for en fair retssag til Thomas har været utrolig svær, og kræver mange penge, for staten Texas er særdeles uvillig til at indrømme fejl og mangler i retssystemet? og det selvom USA's Højesteret vil høre og med stor sandsynlighed omstøder Thomas' sag på grundlag af udelukkelsen af sorte fra juryen.
Afgørelsen i Thomas' sag har ikke kun betydning for Thomas, men også for de hundredevis af andre dødsdømte hvis juryer ligeledes blev sammensat ud fra en forestilling om, at de ville dømme skyldig og dødsdømme, uanset bevismateriale eller mangel på samme.
Der er lang vej endnu til landsdækkende reformer endsige afskaffelse af dødsstraf i USA; og som Guvernør Ryans eksempel viser går vejen ikke gennem skrupler over for selve dødsstraffen, men skrupler over de mange uretfærdige sager og justitsmordene - som i ukendt antal er endt med bogstavelige justitsmord på uskyldige. Der er fortsat brug for kritik og hjælp også fra Danmark, så USA ikke, som selverklæret menneskerettighedsforkæmper og eneste demokrati i vesten med dødsstraf, fortsat ignorerer basale menneskerettigheder.

Støttearrangement for fair retssag til Thomas Miller-El og imod dødsstraf i Operaen, Christiania, lørdag den 8. februar klokken 22 - film, information og soulmusik.