Vi havde håbet på et mere anstændigt liv efter flugt fra forfølgelse, fængsel og tortur i vores hjemlande, og efter at være på flugt i flere år.
Åbent brev fra 73 FN-flygtninge ankommet til Danmark i november sidste år
Til FN's flygtningehøjkommissariat (UNHCR)
Vi er en gruppe konventionsflygtninge, som for nylig er blevet bragt til Danmark via UNHCR i Tyrkiet. Her har vi opdaget, at den danske regering forskelsbehandler os på den groveste måde. Den har vedtaget den strammeste flygtningepolitik, hvilke har gjort livet meget hårdt for os.
Som flygtninge modtager vi en meget mindre forsørgelsesydelse end den, som en arbejdsløs modtager i Danmark. Det vil sige en ydelse, som er mindre end det mindste beløb for at kunne undgå fattigdom. Vi er ikke engang i stand til at dække vores mest nødvendige udgifter, heriblandt udgifter til at skaffe ordentlig mad eller legetøj til vores børn.
Vi havde håbet på et mere anstændigt liv efter flugt fra forfølgelse, fængsel og tortur i vores hjemlande, og efter at være på flugt i flere år.
Den danske regerings forskelsbehandling af os og den fattigdom, som den påtvinger os, har medført flere økonomiske og ikke mindst psykiske problemer for os og vores børn.
Vi var blevet anerkendt som flygtninge i UNHCR og havde den mulighed at komme til et andet land, hvor vi kunne behandles på en mere menneskelig og anstændig måde. Nu, og når den danske regering har taget imod os, skal den også forpligte sig til at behandle os ordentlig og ikke som sine gidsler.
At beholde os i fattigdom, at i den grad diskriminere og forskelsbehandle os er ikke vejen til vores integration i samfundet. Vi befinder os under uudholdelige vilkår.
Der skal laves om på de love, som tager vores rettigheder, vores brød og vores børns legetøj som gidsel.
De underskrivende kræver, at den diskriminerende lov om mindre betaling til flygtninge skal afskaffes øjeblikkeligt.
Vi beder FN's flygtningehøjkommissariat om at stille dette krav til den danske regering og behandle vores klage over den danske regering.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278