Statsminister Fogh Rasmussen lovede i sin nytårstale, at danskerne skal stemme om den kommende unionsforfatning i 2004.

Udtalelse fra forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EU
Dette løfte må være signalet til at tage fat på arbejdet med at bygge en bred nej-bevægelse. Det brede enhedsarbejde, som var så succesfuldt op til euro-afstemningen og gav et stort nej i september 2000, må nu genoplives.
I København demonstreredes under EU-topmødet den største og bredeste modstand mod EU, der er set på gaden i Danmark i mange år. Samtidig viste modstandsbevægelserne deres politiske styrke ved fastholde fredelige manifestationer. Ingen provokationer til vold blev tilladt. Unionsmodstanden kom klart styrket ud af topmøde-weekenden og er klar til den kommende store opgave mod unionsforfatningen.

Modstandsbevægelsen mod EU's supermagtsprojekt er mangfoldig og broget. Det så vi i København. De mange kræfter, der manifesterede sig i de folkelige aktiviteter og demonstrationer, må nu gå i gang med at organisere og styrke modstanden mod unionsforfatningen i 2004. Der må udvikles samarbejdsformer, så mangfoldigheden i modstanden bliver en styrke i nej-bevægelsen.
Uanset om ens hjertebarn er kampen mod EU's angreb på den frie forhandlingsret, mod undergravelsen af den nationale selvbestemmelse, EU's imperialistiske tiltag overfor ulande, eller mod EU's militære opbygning, så er opgaven i de kommende år fælles: at skabe den modstandsbevægelse, der kan sikre et nej til Unionens grundlov i 2004. Her skal der være plads til alle, der vil give en hånd med i dette arbejde på tværs af politisk tilhørsforhold.

Fra unionstilhængernes side har budskabet været, at østudvidelsen sætter processen frem mod Europas Forenede Stater i stå. Det holder ikke stik. Tværtimod. Østudvidelsen vil netop forcere unionsprocessen.
Med optagelsen af de nye østeuropæiske lande vil EU blive langt mere splittet. De politiske, sociale og økonomiske modsætninger vil øges.
EU-elitens svar på disse problemer vil være at centralisere magten endnu mere hos de største medlemslande, og hos EU-Kommissionen. Det er præcist hensigten med den kommende unionsforfatning, der er en rigtig grundlov for unionsstaten.
Unionens midler til at kunne gribe ind overfor det enkelte medlemsland bliver forstærket. I samme takt presses livet ud af den nationale selvbestemmelse og dermed selve folkestyret.

Derfor er det så vigtigt, at der sættes en kæp i hjulet på den kommende unionsforfatning. Danskerne får denne mulighed i 2004.
Lad os ikke ryste på hånden, trods alle dommedagstruslerne.
Vi kan vinde et nej i 2004.