[IKKE OFFENTLIG GRUNDET SKRIBENTS ØNSKE - AFSLAG PÅ JOB PGA DEN ]Min datter har spurgt mig, om vi er fattige, og om vi nu bliver hjemløse! Et spørgsmål, som du måske vil give hende et fornuftigt svar på?

af Anni Tilsted, Viby J. Til Hr. Statsminister Anders Fogh Rasmussen For første gang, siden at jeg fik stemmeret, græd jeg da valgafgørelsen kom, Hvordan skal det nu gå med mig og mange andre socialt dårligt stillede? Jeg er enlig mor på 43 år, med en datter på ni år. Jeg har arbejdet siden jeg var 18 år, og har altid klaret mig selv. Jeg har aldrig haft mange penge, men jeg har klaret mig igennem. Har arbejdet mig fra at være ufaglært hjemmehjælper til at blive sekretær. Jeg har altid ment, at jeg skulle foregå med et godt eksempel for min datter, så hun ikke voksede op med den opfattelse, at at leve på overførselsindkomst var normalen. Jeg har altid betalt min skat, og gjort det med glæde. I sensommeren var jeg så uheldig at blive langtidssyg, og som resultat heraf er jeg kommet på sygedagpenge. Siden da har min økonomi været mere end almindelig stram. Jeg har talt med bank og socialrådgivere, og alle er enige om, at min datter og jeg lever under sultegrænsen. Jeg har søgt om en éngangs ydelse, hvilket jeg troede var muligt som enlig mor - men har fået afslag alle steder fra! Det, der harmer mig, er, at jeg, som altid har betalt min skat, været en god og lovlydig borger, har opdraget en sød og intelligent datter, som klarer sig godt socialt og i skolen, ikke kan få hjælp nogen steder fra!! Havde jeg været narkoman, alkoholiker, eller misrøgtet mit barn, så havde alle de sociale instanser stået på nakken af hinanden. Er det der man skal ned i det her samfund, før end at man kan få hjælp? Bare fordi at man er et pænt og ordentligt menneske som er kommet i en ulykkelig situation - så er der ingen hjælp at få? For ti dage siden kom min datter hjem fra skole, hendes støvler (hendes eneste fodtøj) var gået i stykker, det gjorde mig fortvivlet, for jeg har ikke penge til at købe nye, og skomagerens dom var, at det vil koste det samme at reparere dem, som at købe nye. Så jeg måtte give hende mine gamle udtjente vinterstøvler. Socialt står vi dårligere stillet end en enlig på bistandshjælp. Jeg har ikke råd til at betale min datters spejder-kontingent, hun kan heller ikke gå til svømning. Vi har ikke råd til, at hun deltager i nogen form for sociale aktiviteter. I den tilstundende vinterferie rejser en stor del af klassekammeraterne på vinterferie/skiferie. Jeg forventer på ingen måde, at det offentlige system skal betale ferie for os, men jeg har ikke engang råd til at give hende en biograftur! En stor del af forsørgergruppen i Danmark består af en enlig mor med barn/børn, og mange undersøgelser viser, at enlige mødre efterhånden er den dårligst socialt stillede gruppe i samfundet. At man er enlig mor, betyder ikke at man er et dårligere menneske, hverken intelligensmæssigt, socialt , el. som opdrager. Men vi er efterhånden så dårligt stillede, at det bliver sværere og sværere at tilbyde vores børn samme vilkår som børn fra kernefamilier. Personligt, så synes jeg, at det er en farlig politik at føre. Vi er kvinder, som også er med til at opfostre den nye generation af unge mennesker, som skal overtage samfundet en dag. Vi bliver/er en gruppe i samfundet, som (uønsket) kommer til at vise vores børn, at der i det danske samfund bliver større og større sociale skel og at vi tilhører det laveste. Selv når man er i arbejde bliver man straffet og ikke belønnet. Ens boligsikring bliver enten skåret kraftig ned el. forsvinder helt, samtidig med at den delvise friplads til ens barns SFO/fritidshjem straks bliver dyrere. Jeg foretrækker selvfølgelig at være i arbejde, men jeg spørger bare: Hvor er guleroden? Hvor er motivationen for mange enlige forsørgere, når resultatet er, at man er status quo, selv om man arbejder 37 timer om ugen plus halvandet til to timers transport hver dag - hvilket igen betyder, at ens barn/børn bliver passet udenfor hjemmet ni timer hver dag - mere end en voksens arbejdsdag. Plus at man bruger penge på transport, og at man selvfølgelig skal se præsentabel ud når man går på arbejde. Min situation dags dato er den, at jeg har 50 kroner til resten af måneden. Min datter har spurgt mig, om vi er fattige, og om vi nu bliver hjemløse!! Tanker en pige på ni år ikke burde gå og tumle med i sit lille hoved, og et spørgsmål, som du måske vil give hende et fornuftigt svar på??