Anders Fogh Rasmussen siger, at han vil styrke de små landes position i kampen om magten i EU. Reelt sikrer hans forslag det modsatte.

af Karina Rohr Sørensen, EU-Parlamentskandidat for Folkebevægelsen mod EU
Anders Fogh Rasmussen siger, at han vil styrke de små landes position i kampen om magten i EU. Reelt sikrer hans forslag det modsatte.
Efter at Anders Fogh Rasmussen for nyligt holdt tale i Dansk Institut for Internationale Studier var de borgerlige medier ved at boble over af begejstring: Visionær, initiativrig, en mand der bliver lyttet til, også helt nede i EU!
Det store er, at Fogh har fået den idé, at skrotte tanken om at medlemslandene på skift har formandskabet. I stedet skal der laves en ny struktur med to præsidenter, der sammen skal lede EU.
At udspillet er svært at skelne fra det fælles tysk-franske udspil er en mindre detalje, der ikke blev gjort så meget væsen ud af.
Fogh lagde i sin tale vægt på, at han ønsker at bevare, ja endda styrke de små landes position i kampen om magten.
Reelt sikrer hans forslag det modsatte: En cementering af magten med en præsident der er afhængig af stemningen i Ministerrådet. Og i Ministerrådet har landene med de fleste stemmer pudsigt nok mest indflydelse.

Udspillet er altså udmærket i tråd med tankerne i Nice-traktaten: I et udvidet EU må det sikres at de nuværende kernelande bevarer kontrollen, også selvom det koster indflydelse for de små lande.
Foghs 'modige' udspil er set i dette lys ikke specielt modigt. Men derimod endnu et eksempel på at han gerne sælger ud af sin i forvejen begrænsede indflydelse for at tækkes de store. Det blev dog ikke bemærket i pressen, de var alt for optagede af at rose statsmanden.
Men talen handlede om andet end nye præsidenter. Også udenrigs- og sikkerhedspolitikken fik nogle borgerlige ord med på vejen.
- Set fra et lille lands synspunkt ville det ideelle være, at udenrigs- og sikkerhedspolitikken blev et fælles EU-anliggende. På den måde ville de store lande blive bundet af en fælles linje. Og de mindre lande ville opnå en større indflydelse på den internationale scene.
Danmark skal altså ikke føre aktiv selvstændig politik, nej, Danmarks synspunkter varetages bedst ved at lade EU bestemme!
Prisen for denne 'indflydelse', der reelt består i at de store lande bestemmer retningen, og de små erklærer sig enige, og måske får lov at sætte et minimalt fingeraftryk, er en opbakning til yderligere militarisering af EU. Og til at den udenrigspolitiske koordinator får en så stærk position som muligt. Dette betyder at EU får en stærk udenrigsminister, der får magt nok til at udtale sig selvstændigt.

Endelig benyttede Fogh lejligheden til at erklære sin uforbeholdne støtte til det udkast til kommende forfatning som konventets formand Giscard d'Estaing er kommet med. Et udspil der som bekendt er virkeliggørelse af Europas Forenede Stater; en effektiv supermagt og superstat.
- Der er tale om et meget positivt og konstruktivt papir. Mange af mine målsætninger for fremtidens EU er tydeligt afspejlet i Giscard d'Estaings udspil, sagde Anders Fogh, der formoder at vi blive nødt til at stemme om forfatningen når den engang er klar.
Lige netop på det punkt er det let at være enig med statsministeren: Der skal ikke vedtages en forfatning for EU uden at vi bliver spurgt. Allerede nu skal vi samle kræfterne for at sikre det bliver et nej.