Efter opgøret med Stalin må næste skridt for højrefløjen og den revisionistiske venstrefløj - efter den begyndende fælles miskreditering af Lenin - logisk være at tage det endelige opgør med Marx.

af Per Dørup Jensen, Ålborg
Der er ikke noget nyt i, at behandlingen af Sovjet-tiden, ikke mindst Stalin-tiden, som i øjeblikket konsensus-'debatteres' i Information og Politiken, er usaglig og unuanceret.
I øvrigt er det påfaldende, at de folk, der siger, at de hører til venstrefløjen, og som kommer til orde, ikke noget sted i deres argumentation refererer til den historisk materialisme og dens begreber.
Men det er måske ikke så mærkeligt. Borgerlig pluralistisk statsteori, inklusiv totalitarisme-modellen, som udgjorde Vestens 'videnskabelige' Koldkrigs-begrundelse, anerkender jo heller ikke den historiske materialisme. Og opererer derfor ikke med dens begreber.

Centralt i marxistisk historie-teori er klassekampen og proletariatets diktatur, og det var jo denne marxistiske strategi som Lenin og Stalin søgte at realisere.
Når 'Kommunismens Sorte bog'´og Bent Jensens 'Gulag' - som samtlige borgerlige danske aviser roser til skyerne i deres anmeldelser - uimodsagt kan slippe afsted med stereotyper og kvantitative udskejelser som 'Stalin myrdede millioner', burde historikere og marxister, for sidstnævntes vedkommende folk, der eksplicit anerkender den historiske materialismes grundbegreber, reagere.
Det er indiskutabelt, at klassekampen rasede i Sovjet, især i 1930'erne, og
at den fordrevne overklasse ikke skyede nogle midler, såsom sabotage, myrderier og lignende for at genvinde magten.

Marxistiske historikere som Arch Getty, Rittersporn, Thurston og Fitzpatrick, som mainstream-historikere som Bent Jensen burde kende, men som naturligvis ikke indgår i deres kilde-referencer, dokumenterer således gennem deres arkiv-forskning, at det ikke var hele folket, men langt overvejende overklasse-kulakker og almindelige kriminelle som '(mod)terroren ramte'.
Fra mainstream-historikere, venstrefløjs-revisionister og opportunister som Ole Sohn og Kurt Jakobsen mangler vi altså stadig svar på, hvorfor Stalin og folkene omkring ham skulle 'terrorisere' almindelige, uskyldige mennesker? Og hvorfor - for at tage en anden udbredt skrøne op - udrense store dele af officerkorpset før krigen mod Nazi-Tyskland i 1941, og dermed handicappe sig selv, hvis ikke der foreslå vægtige tilgrundliggende indicier?
Efter opgøret med Stalin må næste skridt for højrefløjen og den revisionistiske venstrefløj - efter den begyndende fælles miskreditering af Lenin - logisk være at tage det endelige opgør med Marx. Men det kan den anti-kommunistiske venstrefløjs idegrundlag, og dermed selvforståelse, måske ikke holde til?