Næste år på Arbejdernes Internationale Kamp/festdag den 1. maj bydes millioner af østeuropæisk lavtlønnet arbejdskraft velkommen. For invitationen står blandt andet Socialdemokratiet og LO. En brutal udfordring direkte imod medlemmernes forsørgelsesgrundlag.

af Henning Rimmervad, Hadsten
Det er en konsekvens af EU's utopi om det frie marked, hvor millionskarer lavtlønnet arbejdskraft rejser Europa rundt for at overleve. Fagforeningernes handlekraft er skrumpet ind, og vil fremover overflødiggøres.
At der ikke som Tyskland, Østrig og senest Sverige midlertidig lukkes for organiseret løndumpning fra østlandene, dokumenterer det.
Allerede nu er der massive problemer med billig arbejdskraft indenfor stort set alle sektorer. 40 procent af det danske arbejdsmarked er ikke overenskomstdækket.
Dertil kommer den ilde hørte sandhed, at i de nuværende EU-lande hersker der massearbejdsløshed og økonomisk recession.
EU-eksperimentet er resulteret i et gigant risikosamfund, hvor fuld beskæftigelse på overenskomstmæssige lønvilkår er tabt. Koncerndirektører og aktionærer jubler herover, thi med arbejdsomkostningerne nær bunden, stiger gevinsterne til himlen.
Rigtig mange spørger sig selv i dag, hvem fagforeningerne egentlig er fagforening for. At først og fremmest at sikre fagbureaukraternes egen privilegerede middelklasseidyl?
Hvis ikke, hvorfor så ikke synlige og handlekraftige initiativer til at sikre medlemmerne imod organiseret løndumpning?