Dagbladet Arbejderen har modtaget et åbent brev fra generalsekretæren i PFLP, Folkefronten til Palæstinas Befrielse, Ahmed Sa´adat.

Han har i et år siddet fængslet af de palæstinensiske selvstyremyndigheder for mordet på Israels turistminister Rehavam Ze'evi.
Hans arrestation og fængsling er en del af den såkaldte Muqatta-aftale hvor Israel i december 2001 hævede belejringen af Yasser Arafats præsidentkompleks i Muqatta til gengæld for fængslingen af Ahmed Sa'adat.

Åbent brev fra Ahmed Sa'adat, PFLP's generalsekretær
Til de palæstinensiske og arabiske masser
Et år er nu gået, siden jeg, mine kammerater og vores militante broder Fou'ad Shobaki blev arresteret.
Uden at gå ind i årsagerne til arrestationen, eller til eftervirkningerne af belejringen af Muqatta eller de palæstinensiske og arabiske bestræbelser på at bringe vores fængsling til ophør, så fortsætter denne fængsling med at skade de interne palæstinensiske forhold - fordi seks militante palæstinensere er i fængsel for at kæmpe mod besættelsen!
Desuden har den åbenlyse overtrædelse af palæstinensisk lovgivning ført til, at tre af os bliver holdt uretmæssigt tilbage. Den palæstinensiske Højesteret har i to separate afgørelser erklæret, at vores broder Fou'ad Shobaki og jeg selv skal løslades.
Retten har også erklæret, at dommen mod Ah'ed Abu Ghoulma, der er medlem af centralkomiteen i PFLP, skal ophæves. Alle disse beslutninger er kendt i offentligheden.
Alligevel ønsker jeg gennem denne meddelelse af gøre det klart for vort folk, at forholdene omkring denne arrestation er et resultat af den såkaldte Muqatta-aftale. Det er også de egentlige årsager, der gjorde det muligt for det palæstinensiske selvstyre at gennemføre arrestationen.

Det amerikanske initiativ køreplanen for fred forpligtiger i sin kerne det palæstinensiske selvstyre til at gennemføre reformer og bekæmpe terrorisme.
Køreplanen erklærer, at international overvågning skal være en forsikring for, at selvstyret udfører sine forpligtigelser.
Det er her, at vores situation bliver et klart eksempel på den fremtidige situation for palæstinenserne, hvis køreplanen bliver gjort til grundlaget for forhandlingerne.
For det første bliver vi nødt til at gøre klart, at Muqatta-aftalen ikke reddede os fanger, der direkte blev krævet udleveret af besættelsesmagten, fra den umiddelbare fare vi havde levet i siden begyndelsen af belejringen.
Jeriko blev valgt som det sted, hvor vi skulle fængsles under overvågning af amerikanske og britiske observatører. Men observatørerne aflægger regelmæssigt rapporter om vores bevægelser udenfor fængselsmurene, for eksempel når vi skal have lægebehandling, til israelerne. Det giver os ikke nogen beskyttelse.
For det andet er det observatørerne, som garanter for aftalen, der fastlægger alle procedurer for at udføre aftalen. De er for eksempel ansvarlige for at visitere besøgende og registrere deres navne, og for at ransage vores celler.
De står for at overvåge vores bevægelser rundt i fængselskomplekset, afbryde telefonforbindelser og endda aflytte de maskiner, som de selv har 100 procent kontrol over.
Det virker som om observatørerne er godkendt af de højeste palæstinensiske myndigheder, præcis som Israel krævede. Vi undtager ikke nogen palæstinensiske embedsmænd fra denne anklage, uanset deres rang eller placering.

For det tredje er selvstyremyndighedernes påstand om, at de beskytter os mod besættelsesmagten selvmodsigende og ulogisk, når de ikke er i stand til at beskytte os. Det er et forsøg fra selvstyrets side på at undslippe sit ansvar. Det skader selvstyrets forhold til folket.
Den overvågning, der i dag finder sted i Jeriko kan i morgen finde sted i hele hjemlandet og alle dets institutioner, både med hensyn til sikkerhed, finansielle instanser, den demokratiske proces og alle andre forhold i livet.
Kampen for uafhængighed og afvisningen af fremmede mandater er begyndelsen til frihed fra sådanne aftaler. Det vil hjælpe os med at afvise alle aftaler, der gør frihedskæmperne til amerikanernes og israelernes fanger.
Beskyttelsen af frihedskæmperne begynder ved at beskytte deres ret til at gøre modstand sammen med masserne, og selvstyret må ikke begrænse deres muligheder for at føre denne modstandskamp.
Ellers vil det være sandt, at arrestationen af vore helte bliver en form for beskyttelse - men beskyttelse af Israel - og kampen for at befri frihedskæmperne vil udgøre en trussel mod vores bevægelse.

Vi har ikke forsømt nogle muligheder for dialog, hverken gennem partiet eller de nationale kræfter. Men vi blev mødt med forsinkelser og afledningsmanøvrer.
Vores krav blev mødt med stadig mere indviklede processer, der blot forværrede de forhold, vi lever under.
Derfor har vi besluttet at appellere til jer, masserne og jeres folkelige institutioner, om at støtte os i vores kamp - for at bringe denne farce til ophør og bringe en ende på vores ulovlige tilbageholdelse ved at opsige Muqatta-aftalen.
I dag advarer vi folket om de voksende farer ved den såkaldte køreplan. Vi erklærer en tre dages strejke for at støtte kravet om, at den palæstinensiske Højesterets afgørelser bliver udført uden betingelser, og til støtte for vores love der forbyder arrestationer på grundlag af politisk overbevisning eller for at kæmpe mod besættelsen.
Glorværdighed til martyrerne - frihed for alle fanger - sejr til vores folk.

Udsendt fra fængslet i Jeriko den 14. januar.