vi ønsker ikke et Norge, som er isoleret fra resten af verden og heller ikke fra Europa. Spørgsmålet er hvilken form vi ønsker os af dette samarbejde, og EU er ikke svaret.

af Maria S. Walberg, leder i Ungdom mot EU i Norge
EU's forestående udvidelse bruges af ja-siden til en nylancering af den europæiske union. Udvidelsen 'bekræfter Wenche Fossens påstand om, at EU er et solidaritetsprojekt', og det er ingen tvivl om, at det nye EU fortjener en ny EU-debat.
EU er i udvikling. Fremtidskonventet er i fuld gang med sit arbejde med at lave en grundlov for EU, og har foreslået, at man skifter navn til Europas Forenede Stater. Udvidelsen med ti nye medlemslande set i sammenhæng med krav om et mere beslutningseffektivt EU fører til flere flertalsbeslutninger og magtforskydning i de store landes favør. Ja, EU er definitivt i forandring.
Men har ja-siden nogen grund til at være overrasket over denne udvikling? EU har holdt støt kurs i flere årtier - for frihandel og overnationalitet. Det at flere er med på dette projekt revolutionerer på ingen måde EU's traktatfæstede grundlag om fri konkurrence til enhver pris, og på bekostning af velfærdsordninger og miljø.
Og hvad er egentlig definitionen på et solidaritetsprojekt? EU's eventuelle nye medlemslande vil blive påtvunget en omfattende markedstilpasning økonomisk og politisk, blandt andet gennem indførelsen af den økonomiske monetære union (ØMU) og hele EU's regelværk.
Der er stor fare for at en sådan omlægning fører til større social utryghed, og gør det vanskeligere at få et selvstændigt demokrati for de kommende medlemslande. I tillæg må nye unionsmedlemmer vente i ti år, før de opnår de rettigheder som dagens EU-lande har.
Forsøget på at forenkle EU-debatten ned til et spørgsmål om at samarbejde eller ikke at samarbejde er håbløs. Der er åbenbart, at vi ikke ønsker et Norge, som er isoleret fra resten af verden og heller ikke fra Europa. Spørgsmålet er hvilken form vi ønsker os af dette samarbejde, og EU er ikke svaret.
Internationalt samarbejde i institutioner som FN og muligheden for at spille en selvstændig rolle i organisationer som Verdenshandelsorganisationen må ikke gå i glemmebogen i en debat om 'samarbejdet'.
Vi har alle grund til at være misfornøjede med vort forhold til EU i dag, men der findes andre alternativer til EØS-aftalen end et EU-medlemsskab. Vi trænger til en åben Europadebat, som ikke udelukker mellemstatslige alternativer.